I babyhud til halsen

Så. Jeg er tilbage. I mandags blev jeg endnu en gang indlagt, og det skulle så blive onsdag, førend jeg blev sendt hjem. Men i modsætning til mit kortere visit i forrige uge, så tror jeg, at jeg kom det helt rigtige sted hen i denne omgang. Nu kan jeg i det mindste tale igen. Og spise og drikke! Jaaa, spise! Jeg har måske ikke lagt en specifik plan for min fede-kur, men jeg er afgjort ikke uden ambitioner. Jeg skal tage 6 kg på igen, og det kan man gøre på mange velsmagende måder.

I morgen skulle jeg gerne være lidt mere restitueret. Måske der endda kommer en ordentlig tekst? For lige at kompensere lidt for de seneste dages tavshed, så kommer der i hvert fald et par øjebliksbilleder fra sygesengen. Her er de:

- Dr. Hulk mærker efter hævede kirtler ved at plante to silkebløde hænder på min hals, hvorefter jeg bliver enig med mine 40,7 graders febertåger, at hans eksistens ikke giver nogen mening. Så firskåren. Så meget skæg. Så blød. Hvordan?
- Sygeplejerske Helena griner af det toneleje, som den noget ældre sygeplejerske Kirsten ligger for dagen, idet hun næsten anklagende konstaterer, at jeg ikke er stor, hvorefter hun graver et telt af en t-shirt ud af skabet til mig. Helena griner efterfølgende af mig, idet jeg forsøger, lidt betuttet, at udtrykke, at det er jeg vel nok ikke. Uden at kunne snakke. Helena er meget charmerende. Helena må gerne.
- Dr. Navnebror spørger, om jeg har foretaget mig et eller andet eksotisk på det seneste. Jeg ville ønske, at jeg havde foretaget mig et eller andet eksotisk på det seneste. Jeg svarer nej, og drømmer den nat om mange eksotiske ting, som jeg hellere må få gjort noget ved inden alt for længe.

Salivations!

Jeg går og indhenter lidt forsømt barndom/ungdom, og øver mig på at spytte. Mor eller Far mente ikke, at det så pænt ud, så det var ikke altid så let, at finde tid og sted til at øve sig i. Men jeg lærte det aldrig rigtig. I midlertid har sygdommen medført hyperaktive spytkirtler, hvorfor jeg nødvendigvis må finde et eller andet at spytte i, på eller ved siden af sådan cirka hvert 27ende sekund. Og det går fremragende.

Så jeg glæder mig til næste vinsmagning, hvor jeg kan få lejlighed til at fremvise mine nyerhvervede spytte-kompetencer. Vil godt lige se dem slå mit Eiffel-trick.

Tag en håndfuld af dem der om dagen, lidt af dem her hver 372nde minut og skyl efter med de to andre sjove størrelser dér

Hvalrossen har haft travlt med at snorke hele natten. Takket været Hvalrossen, har det at få en hel nats søvn været en umulighed. Lyden af luften, der hives ind igennem hans stoppede næsebor og ned igennem et tilslimet luftrør, hvor luften ikke blot suges igennem, men også sætter snot og slim i klæbrige vibrationer, blot for at nå sorte og trætte lunger, der opgivende raller luften samme vej ud igen - den lyd er svær at ignorere. Endsige falde i søvn til. Det må være en opgave for en beskytter af de svage, de uskyldige og de forulempede.

Næste morgen spørger Hvalrossen, mens han ser nyhederne uden at have taget høretelefoner på til formålet:
- Generer lyden dig?
- Undskyld?
Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Jeg tænker: 'Lyden af dit håbløse åndedræt, der har holdt mig vågen hele natten? Forventer du, at jeg skal svare på det? Endvidere, hvis det er den lyd, du refererer til, så er du rent faktisk klar over, at det lyder hæsligt, og at det kun kan være forstyrrende. Ikke at gøre noget ved det, det er jo egentlig lidt at hade dine medmennesker. Mest af alt din kone. Alligevel stiller du spørgsmålet? Jeg nægter at tro det.'
- Lyden fra TV'et?
Åh.
- Nååh, næh, det er ikke slemt. Se du bare nyheder.

Til Hvalrossens held blev jeg udskrevet i dag med en kilometerlang recept. Han får lov til at leve lidt endnu, på trods af mine feber-frustrationer. Nu skal der bare gufles piller, og så ellers ikke drikkes alkohol i et par uger. Eller tre. Det bliver... ja, det bliver herligt.

Defekte nisser og en snorkende hvalros

Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg end ikke ville forsøge, at blogge fra mobilen. Det er en lidt klodset platform, det tager rent faktisk en lille krig at skrive bare et enkelt afsnit. Men nu ligger jeg, lidt pludseligt, i en hospitalsseng i en stue med tre nisser. De har netop rullet den tredje herind, lige over for min seng. Jeg håber bare, at han ikke snorker lige så meget som min side-nisse. På trods af mange dejlige ting i mine to drops, så er jeg ikke rigtig i humør til stereosnorkeri. Jeg aner ikke hvornår jeg er hjemme igen, men så længe jeg ikke kan sove så grund af hvalrossen ved siden af mig, så skal jeg nok give lyd fra mig nu og da.

Fødselsdagsforberedelser

Åååh, fødselsdag. Det føles lidt som en skældsord. Sig det meget hurtigt, lav en vred grimasse, slå en hånd hårdt ned i bordet, og så er den der. Ikke destro mindre er det ved at være den tid på året igen. Hvad kan man gøre?

Nødvendigvis må man fejres. Jeg havde egentlig sagt til min (tvillinge-)Søs(-ter), at jeg ikke rigtig syntes, at der skulle ske noget i år. Herregud, vi bliver jo bare 26, ikke?
Men nu har hun sendt invitationer ud. Hun har planer om at lave mad. Hun har arrangeret lagkagebagning. Brugt tid på at opfinde manøvrer og strategier, så Farmor ikke kommer til at smøre fødselsdagsbollerne. 5 cm smør er bare ikke det hit, som det har været. Alt i alt, så har Søs gjort det godt.
Søs burde måske belønnes med en hjælpende hånd. Hun mener det jo godt, og så god er hun heller ikke til at lave mad. Måske jeg skulle tage mig af den del, når hun er engang er færdig med at give mig lammere, for at jeg rent faktisk skrev det, lige her.

Døden nær med sikkerhed

På grund af at min hjerne er delvist lammet af feber, bliver dagens indlæg et såkaldt 'linkdump'. Hvilket lyder mere usanitært, end det egentlig er. Værsåartig!


http://www.ted.com/talks/jk_rowling_the_fringe_benefits_of_failure.html
JK Rowling holder dimissionstale for stakkels Harvard dimitanter, der med sikkerhed har uddannet sig til arbejdsløshed. Eller, ja, hmmm. TED.com er generelt favoritsiden, når man skal inspireres eller motiveres lidt. Føles i øvrigt ikke rigtig som en overspringshandling, når man lærer noget.

http://drmcninja.com/
The Adventures of Dr. McNinja - en webcomic om en irsk ninja, der også er læge. Altså. Ninja, læge, irsk. Læge, irsk, ninja. Lige meget hvilken måde man vælger at håndtere konceptet, så er det AWESOME. Meget vittigt, meget godt skrevet.

http://www.ultimate-guitar.com/
Til når man skal finde en sang, som åbenbart har fortjent at blive kvalt på guitaren. Det er meget rart, at der kun findes dette ene gode sted, så man ikke behøver at trawle google igennem.

Med vanlig fornuftig timing

Pis. Pis og lort. Jeg ligger i min seng, iført en t-shit, en undertrøje, en skiundertrøje, en striktrøje og en dyne. Og jeg fryser. Nå ja, og bukser og de gode strømper, som jeg fik af Farmor til jul. Jeg tror minsandten, at jeg har feber.
Normalt er jeg ikke ked af at være syg. Det er nødvendigvis noget man er nu og da. Normalt har jeg bare undervisning at tage mig af, og undervisning er i sagens natur noget, man ikke altid er til alligevel. Det går ikke nogen steder.

Men i morgen er ikke en normal dag. Det unormale består i, at jeg skulle på roadtrip til Kolding for at lave mad, og det havde jeg egentlig glædet mig til.
Det vil være en rigtig dårlig idé at blande influenza i salaten, nu når jeg alligevel står og roder rundt i den. Det vil være en bedre idé at blive rask, ja. Så nu drikker jeg vand, the og suppe på livet løs, og håber på, at det hjælper.

Egennyttig handlen på en semi-tilfældig søndag uden andet egentlig formål

I dag lærte jeg en små-vigtig ting om mig selv, og jeg synes, at det er godt gjort for en søndag. Der findes mange dage på ugen, der tydeligvis har iboende intentioner om forandring, handling, egentlige intentioner om at sekrere potentiale. Søndag er bare ikke én af disse. Overhovedet.

Jeg lærte, mens jeg med beherskede men lange skridt bevægede mig tværs igennem Kristian F. Møller og dermed tættere på de bøger, som jeg måtte og skulle købe til storebror, at jeg ikke er mere selvstændig, mere reflekteret og funderet i mig selv, end en bi i en bikube. En myre i en myretue. En bølge blandt bølger blå.

Et eller andet ved at stå i kø i 45 minutter før butikken åbner, har i hvert fald forandret mit bog-behov. Et eller andet ved at lytte til de 35 mennesker, der står bag mig, har pludseligt fået mig til at indse, at jeg da helt klart har et eller andet, at bruge Tankens Magt - Vestens Idéhistorie bind 1-3 til. Givet, det er et godt tilbud. Et rigtig godt tilbud endda. Og alle i køen snakker om Tankens Magt. Det må være hot shit.

Så jeg blev grebet af en art midlertidig tilbuds-sindssyge. Idet jeg når frem til bøgerne, idet jeg rækker hånden ud for at sikre Storebrors eksemplar, lige da overbeviser jeg mig selv om, at jeg hellere må tage et eksemplar til. Til, du ved, filosofiske nødssituationer eller noget. Imens rækker ivrige hænder mig over skuldrene, for at gribe efter de få eksemplarer, der nu engang er tilbage. Hvilket egentlig er godt klaret, taget min højde i betragtning.

Jeg går derfra med 2 x Tankens Magt á tre enorme bind. Sjovt nok er det mens jeg traver op ad Langelandsgade, tungt læsset med bøger, at sindssygen kureres. Blip, siger det, og jeg spørger mig selv: 'Hvad FANDEN skal jeg med de bøger? Hvad står der i dem, som jeg IKKE kan google mig til?'. I modsætning til Storebror har jeg ikke specielt travlt med at finde passende inventar til mit ph.d. kontor. Det eneste unikke ved disse bøger er, at de kostede 1.999,95 bops før de blev sat ned til 400 spir.

Suk. Så jeg er faldet offer for en god gammeldags omgang vestlig materialisme. Besiddelyst, udelukkende følt, for at kunne besidde noget, som andre på daværende tidspunkt fandt attraktivt. Jeg er en påfuglhane i lånte fjer. Møgungen i børnehaven, der tager sig god tid om at blive færdig med at lege med den action-figur, som alle de andre også vil lege med. En mandlig undertøjsmodel med en sok i mine boxershorts. Så takket være en usædvanlig søndag hader jeg mig selv lidt nu. Bare en smule. Måske en af de vestlige filosoffer har en tanke, der kan kurere mig én gang for alle.

Ekstra-mand

Urfh, tænker jeg, og er lidt usikker på, hvordan jeg skal reagere. Jeg står med begge hænder og forsøger at montere nye bremse-klodser på Ane Mettes cykel. I mellemtiden står hun i hjørnet af det meget lille cykelværksted og laver ih-hvor-er-du-bare-bedårende-med-en-skruetrækker-og-lidt-skidt-fra-cykelen-i-ansigtet-lyde. Kun Ane Mette kan slippe afsted med at lave den slags lyde. Hun har netop påpeget, at jeg ser meget mandig ud. Jeg griner af forestillingen om, at det er noget, som jeg skal tilsmudses og bevæbnes (med skruetrækkeren) for at opnå. Far skulle se det her, smiler jeg for mig selv, og spænder den sidste møtrik-skrue-spænde-dims. Hvem fanden ved også, hvad alle de der små ting hedder?

Tips til en sparsommelig men meget fornuftig smuttur i Føtex

- Spis en halv pakke Bastogne før du smutter ud af døren. Drik evt. et glas kakaomælk ved siden af. Lavt blodsukker er din største og første modstander i kampen om at modstå de mange tilbud på uden tvivl dejlige varer, som du måske egentlig godt kan leve uden.

- Gør dine indkøb mellem 15:30 og 16:45. Det er myldertid, og der er mange mennesker, og det er træls, og du vil egentlig allerhelst bare væk. Hvorfor også hente ungerne fra institutionen FØR man går ud og handler? Så hellere lade dem være ene barn tilbage, så de kan have kvalitetstid med den vagthavende pædagog.

- Husk at, nej, stik imod hvad du måtte tro om din fryser, så indeholder den ikke er sort hul, og der er derfor ikke lige akkurat plads til 12 poser frosne kartoffelprodukter/bær/grøntsager.

- Eftersom det er myldertid er der også kø. Køer er det naturlige habitat for impulskøbet! Sørg derfor for at finde en kø i nærheden af tekstil-afdelingen. Sjældent har man impuls-købt et stræklagen. Undgå for alt i verden chokolade- og slik-køerne. Ud over at byde på chokolade og slik, hvilket du alligevel ikke har lyst til fordi du har maven fyldt af kvalme, grundet bastogne-kakaomælk kombinationen, så er der også hysteriske møgunger. Hysteriske møgunger, der hellere vil kaste sig ned på gulvet og græde, skide og pisse snot, end at undvære en pose Smarties.

- Bed om bonnen, når du har betalt. Kig på bonnen, mens du går hjem. Undre dig over hvor meget man kan betale for så lidt, og ræsonner dig frem til, at du måske skulle prøve at gå i Kiwi næste gang.