Ruslinger

"Ack, russere," tænker jeg, idet jeg cykler henimod krydset ved Langelandsgade og ringgaden. De er over det hele, og de fylder, og de larmer. De fylder så meget, at jeg næsten ikke kunne undgå at køre et par stykker ned, idet jeg fræser over krydset og forbi det fodgængerfelt, der er så snævert, at enkelte russere åbenbart meget pludseligt må fylde på cykelstien. Så jeg råber "HEYCYKELSTI!", hvorefter jeg bremser, og de begynder at hvine (mest pigerne, skal det siges) og at trippe ind til siden. Rød i hovedet navigerer jeg forbi dem, samtidig med at jeg skuler af dem. Jeg skuler, skuler lidt mere, og afslutter mit skuleri med et selvtilfreds skul, hvorefter en kvindelig rus råber "God røv!" efter mig. Jeg har ikke rigtig et skul parat til at håndtere den slags, så jeg skynder mig at rødme, parkere min cykel og gemmer mig efterfølgende inde på Statsbiblioteket. De havde alligevel en CD parat til mig. "Russere!"