På trods af at jeg ikke har ét gram fedt på kroppen, så er min diæt direkte dødelig. Ingen tvivl om det, spørger man min mor. I modsætning til jeres hengivne, så er hun fedtforskrækket og efterfølgende forskrækket over, at jeg ikke er det. Lad mig sige det sådan, at det gør enkelte ting forholdsvist besværligt.
Som f.eks. at udtrykke kærlighed. Enhver der nogensinde har haft en bedstemor ved, at det at fodre folk, er det samme som at udtrykke ens dybeste følelser for dem. Forhåbentligvis er der oftest tale om kærlighed, men nogle gange brænder lortet altså bare på, og så må man leve med en lille dosis had. Man kan ikke være lige elskværdig hele tiden, og derfor ikke lige elsket.
Til mit store held skulle Mor ud og gå hendes aftentur, hvilket jeg ikke lige følte noget behov for, i dag af alle dage, hvilket gav mig hele 27 minutter til at smække en dessert sammen. Nu skal det bare blive torsdag, og hun skal IKKE opdage dessertens løsdele bagerst i køleskabet, og så skal hun fanme have en dessert. Om hun vil det eller ej, for jeg holder så ufattelig meget af hende.
This guy..
8 år siden
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet er bare en fase, bare rolig ;)
SvarSletJeg er vokset op med vestjyske bedsteforældre, så jeg kender virkelig den ligning. Da min farmor levede, trillede jeg altid dybt overmæt med mavepine efter besøg hos hende. Men jeg vidste godt, at "det er utroligt, at du ikke bliver fed med alt det, du æder" var vestjysk for kærlighed.
SvarSletDen del af min familie som hører til sønderjylland er farlig, potentielt hjertestoppende! Det er altsammen meget godt med at udtrykke kærlighed ved at stopfodre, men når man går så langt som at sige: "Ej tante, jeg kan virkelig kun spise 2 tallerkner fulde" så bliver det mødt med den mest sønderknusende visuelle hjertesorg; man kan se at det skriger: "Jamen ... elsker du mig ikke?!?!".
SvarSletNøj hvor er jeg glad for at jeg ikke ser dem mere end et par gange om året. Love can kill, you know!!
Stine -> Hehe. Hvor lyder det bekendt. Omvendt omsorg er stadigvæk omsorg. Eh. I hvert fald i denne kontekst.
SvarSletOm igen tror jeg ikke, at jeg oplevede egentlig respekt fra min morfar, førend den dag oprandt, hvor jeg lettere hårdnakket takkede nej til en ekstra portion. Mormor var måske grænsende til fornærmet, men morfar hævede et glas, blinkede til mig, tog en slurk, og så helt tilfreds ud med det hele. Ét af hans børnebørn var tydeligvis mindst lige så stædig, som han selv. Det skal nok gå så.
Muld -> Der er altid mere ude i køkkenet, om man vil det eller ej :) Selvom omsorg er så vigtig i madlavning og værtskab, så er det også godt nok at yde lidt omsorg for egen krop.
Men jeg tror nu ikke, at jeg stopfodrer, som sådan. Jeg tænker bare ikke så meget i fedtfordeling og den slags mumbojumbo. Så snart min ungdommelige fedtforbrændingskapacitet tager af, så skal jeg nok begynde på det. Hvilket jeg givetvis opdager for sent. Ses i 'Livet er fedt'!