Liv og levned for en hybenbusk

Far har indledt en kamp til døden med hybenbusken i baghaven. Jeg har argumenteret for dens overlevelse(marmelade, kompot, grød, garniture, alt muligt), men han er ligeglad. Afslutningsvis forsøgte jeg mig med hippie-argumentet, men det hjalp heller ikke. Det er måske meget rigtigt, at et liv er et liv, og at vi har brug for diversitet og lalala, men jeg synes stadigvæk, at den busk er grim, svarer han. Og det kan jeg ikke rigtig være uenig med ham i. Men det må være en trøst for den stakkels busk, at den er velsmagende bag et utiltalende ydre. Den er forhåbentlig tilfreds med ikke at være helt håbløs. En beundringsværdig karaktertilstand for en busk.