"Jeg tror ikke, at der er nogen hjemme," råber jeg ud i opgangen, i håb om at Rasmus hører det. Overboen har ikke nogen ringklokke, og jeg står og banker meget bestemt og meget larmende på hans/hendes dør. "Hullooo?" tilføjer jeg, idet jeg banker en ekstra gang. Ingenting. Hm.
10 minutter senere, står der en ældre VVS-mand og VVS-mandens yngre lærling og betragter drypperiet med hænderne i siden. "Nåhda," siger VVS-manden. "Jeg har lige fået fat i overboen, han har åbenbart været hjemme hele tiden, sammen med kæresten. De har ikke hørt, at vi bankede på. Han kommer lige ned, skulle have noget tøj på, sagde han." Rasmus putter telefonen i lommer, og sender mig et undrende blik, som jeg gengælder. Ingen ignorerer Langes banke-på-døren-næve. Han må sove tungt, hvis det var det, han gjorde.
"Jawelja," svarer VVS-manden, og betragter drypperiet en ligegyldig mine. Jeg forventer halvt om halvt, at han spytter en klat skrå-savl hen i baljen med vand, der står 2½ meter fra ham. Hvis han altså tyggede skrå. Håndværkere er afgjort nutidens cowboys.
This guy..
8 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar