Den sidste tjans var at være vagt ved Fremtiden er Jazz arrangementet i Musikhuset. For de uindviede kan jeg afsløre, at det var et 24 timers jazz maraton. Guderne ved, at jeg var uindviet. Min vagt var fra kl 02:00 til 06:00, torsdag morgen, hvilket passede mig fint, natdyr som jeg er. Mit eneste forbehold var, at bare det ikke var fusions jazz, så skulle jeg nok overleve.
Fra kl. 03:00 til 05:00 var der, åbenbart, fusions jazz på programmet. Det positive? Det holdt mig vågen, og jeg var faktisk ikke ved at blive sindssyg i processen, stik imod hvad jeg forventede. Blev holdt ved selskab af to regissører fra konservatoriet, en gut, der var pianist og en tøs, der var... fløjtist? Fløjteur? Hvad fanden? Hun spillede på fløjte, okay.
Sammen fik vi natten til at gå med at betragte de meget specielle typer, der går til jazz maraton, snakke forskellen på konservatoriet og universitetet... og fusions jazz fik vi da også lige vendt. Pigen fandt hendes nyindkøbte tværfløjte frem, og gav sig til at øve fingerbevægelser i henhold til et nodeark. Jeg stod og betragtende hende, tog mig selv i at håbe, at hun ville begynde at spille. Noget drømmende, tak! Så kunne jazzfolket være jazzfolket, og jeg kunne slappe af med noget, som jeg - forhåbentligt - kunne forstå.
This guy..
8 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar