Forelæsningsaktivitet.

"Hmf," tænkte jeg, og sukkede lidt for mig selv. Forelæser har lige opfordet samtlige syv fremmødte til at deltage aktivt i forelæsningen. Han kan nemlig ikke lide, at holde monologer, endsige lytte til monologer. Jeg er tilfældigvis glad for monologer. Det forudsætter forberedelse. At man ved, hvad man vil sige, og at man ved hvorfor. Så kan jeg, som en eksemplarisk forelæsnings-gåer, læne mig tilbage, åbne øre, hjerne og evt. øjne. Skrive en note nu og da. Øve mig på at tegne. Række hånden op og kritisere en pointe uden at have forstået konteksten, fordi jeg ikke lyttede efter, hvormed jeg gør mig selv til grin. Bare for at give et eksempel på noget, der meget let kunne ske.