At have pels

At være en bjørn. Jeg hører det over det hele, flere og flere bekender sig til vinterhiet, som den helt rigtige måde, at håndtere mørke, kulde og talløse regnvejrsdage på. Udmærket, tænker jeg. Det er lidt at misforstå, hvad man kan få ud af hele efterårs-vinter-halløjet, men jeg kan godt se charmen i det. Man ville bruge uge efter uge på at drømme, vågne i ny og næ, spise en selvdød snegl og lidt rødder, vende tilbage til hulen, og drømme lidt mere. Lyder både let, komfortabelt og dejligt. Jeg ville dog savne sne. Lugten af sne. Sne før nogen har kørt, trådt, skidt eller pisset i den. Sne uden for byen. At gå en tur i skoven, hvor åndedræt og fodskridt spiller duet. Alt andet er stille. En lille hvid død, måske, som man vågner fra et par måneder senere. Så hellere undvære vinterhi.