Så man havde den her dag, hvor man egentlig ikke rigtig var hjemme på noget tidspunkt. Undervisning fra 9:15 til 16:00, derefter et smut ned i byen og smage på bøgehatte, købe togbilletter, kigge bøger i C.F. Møller, afprøve guitar i Aage. Måske efterfulgt af en gin og tonic. Eller to. Upsadassse.
Weekenden bliver ikke meget bedre, hvilket er det helt forkerte udtryk. Javist, jeg keder mig ud af mit skind, hvis jeg ikke har et eller andet ud over at studere at se til over en weekend, men at bruge den på at besøge bedsteforældre er per definition en dejlig ting. Personligt glæder jeg mig til at vågne under tunge dundyner til lyden af knirkende køkkenlåger, lugten af krydderier, sylteglas og the i køkkenet, Morfar, der stod op for flere timer siden, hilser godmorgen inde fra stuen, hvor han sidder og læser avis, mens Mormor piller æg i køkkenet, så de er klar til frokost. Så ønsker man lidt, at man kunne blive til frokost. At man kan kunne blive til aftensmad. At man kunne blive til dagen efter, og så lige lidt længere endnu. Altid lidt længere.
This guy..
8 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar