Cirkusartist in spe I

'ForBANDET', tænker jeg meget højt for mig selv. Jeg befinder mig under et reb. Helt præcist hænger jeg fra det. Mine ben er det eneste, der er over rebet. Under mig er der en november-kold å, der meget stille strømmer afsted, åbenbart ligeglad med dramaet, der udspiller sig over den. Jeg er en tredjedel ude på rebet, har ikke sovet eller spist i tre dage. Vi er på øvelse, og dette skal forestille, at være kommando kravl.

Korrekt komando kravl går blandt andet ud på at befinde sig oven på rebet. Meningen er, at ens ben skal agere dødvægte, så man forholdsvis balanceret kan trække sig selv over i armene. Det er lidt mere vanskeligt, end man skulle tro, specielt med et gevær og en let oppakning på ryggen.

Hængende fra rebet begynder jeg at overveje mine muligheder. Jeg kan give slip, blive skyllet ren af det klare, kolde vand. Tre dages mudder, skidt og sved ville forsvinde til havs, og jeg ville forhåbentlig blive hevet ind til breden på en eller anden måde. Hm. Eller jeg kan få fat i rebet, og trække mig selv over til den modsatte bred. Hvilket er lidt hårdt. Hm.