In memoriam

Det er sommer. Små insekter svirrer over det hele. Sammen med bølgebruset i baggrunden skaber de en vedholdende bruse-summen. Der er aldrig rigtig stille ved vesterhavet. Vi har forladt sommerhuset, så forældrene kan se fodboldkamp på den lokale pub. Noget med at det er en betalingskanal, som de ikke har. Efter at have drukket min Guiness, forlader jeg pubbens terrasse til fordel for bilen. En fodboldinteresseret kan passende tage min plads, og jeg kan få ro til at læse. Hvor langt kan man egentlige læne det her sæde tilbage?

En halv time går, og jeg kan ikke holde det ud længere. At ligge og læse i en bil på en parkeringsplads ville ikke være så slemt, hvis man ikke blev sådan et trækplaster. Hvis jeg var en abe, ville jeg rulle vinduet ned og smide lort efter de nysgerrige forbipasserende. I stedet forlader jeg bilen, og går på opdagelse. Villaveje, små stier, grænsende til industri.
20-25 meter foran mig går en labrador ud på vejen, vender sig imod mig og kigger. Den rykker sig ikke ud af stedet, men bliver bare stående og stirrer undersøgende på mig. Den misser med øjnene til hilsen, idet jeg kommer hen til den, og nusser den lidt bag øret.

- What up, dawg?
Hunden sitter. Ikke helt ny, lidt slidt her og der. Men glad! En glad gammel hund. Jeg sætter mig på hug, og vedbliver at klappe den. Hvem der havde plads til en vaps i eget hjem.
- Sofus?
Lyder det inde fra en hæk.
- Sofus?!
En kvinde kalder på Sofus fra den anden side af hækken.
- Øh, hedder din hund Sofus?
- Ja, er han hos dig?
- Hvis Sofus er en labrador, så er han.
- Gider du lige vende ham?
- Eh. Vende ham?
- Han er næsten døv, så han kan ikke høre, når jeg kalder på ham. Bare peg ham i min retning. Han kan godt se.
- Øh...
Jeg vender forsigtigt hundens hoved ind imod hækken, usikker på hvordan man egentlig vender en labrador. Sofus har åbenbart røntgensyn, genkender sin ejer gennem hækken, og lunter afsted.
- Tak skal du have!
- Så lidt.
Farvel Sofus, tænker jeg, og vandrer videre i vesterhavs-sommeraftenen. Sofus interesserer sig garanteret heller ikke for fodbold, endsige at blive efterladt i en bil. Sofus og jeg ville have været gode venner, ville vi.