Anakronisme: En sommeraften i revers

- Urf.
- Haha!
- Det går fint, det går fint, fortsæt! Lidt til venstre, bare en anelse.

Jeg anstrenger mig for at se lige. Det føles som om, at jeg skeler en hel del, og det gør det lidt vanskeligt at styre bilen. Brian sidder i passagersædet og griner, mens Rasmus hepper fra bagsædet. Vi befinder os i en Opel Kadet på en grusvej, og vi er i gang med at tilbagelægge en strækning på tre kilometer. I bakgear.


- Ej, fuck, Brian, tag lige rettet lidt, jeg skal lige rettes ud.
- Hvad, nej! Skuda ikke Brian, han er ikke begyndt på kørekortet endnu!
- En eller anden skal bare tage rattet, og det skal være nu!
- Jeg har det, jeg har det!
- For helvede, Brian.
- Haha!

Jeg giver slip på rattet og strækker nakken ud. Den sidste halve kilomet har jeg styret bilen, samtidig med at jeg har kigget forbi Rasmus ud af bagruden. Det hele er et forsøg på at slette alle spor om turen til Q8 for at leje film. Triptælleren har da rullet baglæns, ikke? Så jeg sparer ballade og benzinpenge for en uautoriseret tur til tanken. Det er nice, det her. Sommernatten summer forbi de åbne vinduer, og jeg skruer lidt op for radioen. Småsten slår imod undervognen, gulbrunt støv hvirvler op foran kølergitteret. Motoren brummer og hviner på samme tid i en begejstret protest.
Vi er næsten halvvejs, og det går strygende. Rasmus insisterer på at tage rattet, fordi Brian er begyndt at slingre. Det føles som om, at vi tre kunne bakke til månen. Man kan meget på en sommeraften i en Opel Kadet, fyldt med de helt rigtige mennesker.