Mumleklub

I dag ligner Morten ikke Chris Martin. James Blunt er heller ikke rigtig på spil. James Franco, måske? Klokken er 9:45, og Morten rejser til Australien om et par måneder. Der skal han så være, indtil det ikke er sjovt længere. Man kan misunde ham det, eller man kan være glad på hans vegne. Jeg lander et eller andet sted midt imellem. Kun et menneske.

I dag indskrives Morten i den efterhånden lange liste over højt skattede velgørende individer, der bidrager til min fedekur. Han har et gavekort til Emmery's, der nødvendigvis skal fyres af inden han rejser. Fredagsbrunch er aldrig en dårlig idé. Jeg må tage hævn ved lejlighed. Hævn spredt over en seks-syv retter.
Ud over at være den eneste person, som jeg kender, der mumler mere end jeg selv, så er Morten min eneste gaming buddy. Han giver lammere, når jeg falder af helvede til i Pixel Junk Eden. Jeg redder hans røv i Gears of War. Nogen må nødvendigvis erstatte Morten, indtil han vender tilbage til den nordlige halvkugle. Vedkommende må godt være elendig til at give lammere. Mumleri fuldt ud acceptabelt.