Kronisme

I dag er jeg simpelthen løbet tør for ord. Jeg er ganske vist endelig tilbage i Århus, og jeg ville allerhelst være hjemme hos forældrene igen. Denne gang med guitar under armen. Eventuelt Xbox.

Mor og Far efterlod mig med friske forsyninger af alting og fastelavnsboller, så jeg skal nok kunne overleve en dag eller to. I morgen skal jeg spise fedekurs-middag med Frk. Skarum, og tirsdag, onsdag og torsdag står den på undervisning af en eller anden art. Jeg skal nok få brugt tiden til noget. Det bliver sku hyggeligt og dejligt at komme i gang igen.


Alligevel er der den her fornemmelse af, at jeg burde være et eller andet andet sted. Der er noget, som jeg bør gøre, og gerne snart. Et eller andet, som jeg er lige ved at gå glip af...

Med den fornemmelse i maven tager jeg aftenens medicin, hvorefter lydløse bølger skyller mig ind i drømmeland, og ind i en ny dag, en ny morgen. Måske jeg kommer i tanke om det hele i morgen. I morgen.