Anakronisme: Mødet med Hr. Tudse II

I dag blev jeg kørt fra Viborg, drejede til højre, og så til venstre, og så stod jeg af. Foran mig var der en sti, og jeg begyndte at gå ud af den. "Hvor er det grønt og vådt," tænkte jeg, mens jeg gik. "Det hele virker så tungt og virkeligt," mente jeg, og kiggede op fra stien og ud i luften.

Og pludselig er der noget, der bevæger sig ved mine fødder; det er en tudse. Nej, to tudser, den ene større end den anden. Jeg går i hug og prikker lidt til den lille tudse med en finger. "Så, afstedafsted, ud i græsset med dig. Også dig, big guy."
"Jaja, det er ikke fordi du er helt mikro selv, at du ved det," svarede den store tudse, mens den pustede sig selv op, og lod mig tage fat om den, så jeg kunne løfte den ud i græsset. Den lille sidder der allerede. Jeg smilte stort til den store tudse. "Du er lidt næsvis af et amfibie at være," svarede jeg, mens jeg begyndte at gå videre ud af den tusmørkende sti, med de våde blade og grene hængende ind over mig. Inden jeg forsvinder ud af hørevidde hører jeg et spagt "Du er bare misundelig," og det lød lidt som om, at det var en lidt stor tudse, der sagde det.