Hvis de var friske, ville jeg spise deres lår - men nej

'Åh gud', tænker jeg, 'de er alle sammen døde.
- De ser døde ud.
- Nej nej, de er bare i dvale. Li'som bjørne gør det.
Søs kigger på mig en anelse skeptisk. Jeg skruer mit se-mig-jeg-er-overbevisende-smil på. Hun vender blikket tilbage mod havedammen, hvori mindst 40 måske/måske-ikke døde frøer flyder rundt i overfladen. Nogle ligger på bunden, mens andre ikke nøjes med at ligge. Næh, de har i et anfald af grotesk anaerob forrådnelse vendt vrangen ud på sig selv.
- Okay, nogle af dem er måske... er helt sikkert døde.
- Yup!
- Hvad siger du til, at jeg fisker alle dem, der ikke ligger på bunden op?
- Bare jeg slipper for det.
- Deal.
Et kvarter senere har jeg fyldt en spand med slam, to døde guldfisk og et utal af afgjort aflivede frøer. Spanden stinker. Med et fast greb om spanden går jeg i retning mod skraldespanden, som forhåbentligvis snart bliver tømt, mens jeg beder en lille bøn til at de resterende frøer vitterligt bare er i dvale. Jeg er trods alt kun deres feterede halvfætter, og jeg forsøger at passe på mine egne. Som man bør.