"Forår? På søndag?" Jeg kigger op og ud af vinduet, hvor sneflokke ikke nøjes med at komme vrimlende. De styrter i panisk angst ned mod jorden, som om hele fornemmelsen af at svæve og at være lavet af vand er forfærdelig, nærmest uudholdelig. "Jord! Sten! Tegl! Fast underlag, fri os for vores lidelser," skriger de lydløst ud i vinden. Radioavisen dør hen, og erstattes af Pink Floyd. Jeg kigger ned på mine gryder igen. Der er lunt i køkkenet, og alting simrer og damper og duften af eksperimentet er helt behagelig. Mor kigger nysgerrigt i en gryde, roder lidt rundt med en ske, og siger "Hm!". Det betyder, at det måske ser lidt spændende ud. Måske det også er godt? Hun håber. Jeg fisker en pære op af en gryde og deler den med hende. Denne gang et "Mhm!". Det betyder, at hun nu ved, at det smager godt. Hun er nu begyndt at glæde sig, til at det hele er færdig. Og det er jeg sku egentlig også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar