Jydenærrighedens utiltalende ansigt, konfronteret med dagens ord

Det viser sig åbenbart, at jeg har været medlem af boligforeningen i længere tid, end jeg umiddelbart kan forestille mig. Så hvis jeg nu tager et SU-lån og et ekstra studiejob, så kan jeg få råd til den her awesome lejlighed med et GIGANTISK køkken og en altan og en stue og et badeværelse, der er mindre end det, som jeg har nu! Wooh! Det ligger godt nok længere væk fra centrum, end hvor jeg bor nu, og ja, det er måske lidt på den anden siden af Randersvej og dertilhørende bakke, hvilket sådan generelt er nederen, men der går busser, og alle har godt af motion. Motion som jeg i øvrigt også får, når jeg skal bevæge mig væsentligt længere, for at komme til indkøbsmuligheder, endsige ned på uni. Men køkkenet! GIGANTISK!

Så man kæmper lidt med jydenærrigheden. Måske hvis man lader alle lejligheds-udgifterne forsvinde ud af en konto hos en anden bank, end der hvor forbrugskontoen bor, så føles det ikke så slemt. Så man ikke behøves at bande PBS langt væk, når man logger på webbanken for at se, hvad forbrugskontoen kan holde til resten af måneden. PBS har jo som sådan ikke gjort noget forkert.

Nej, spørgsmålet må være, kender jeg nogen i Århus, der orker at bevæge sig op ad Randersvej for at sidde i min stue, drikke et glas vin, spise den mad, som jeg har lavet i det GIGANTISKE køkken?