I mangel på bedre

Da jeg faldt i søvn i min seng med den bærbare ved siden af mig, lystigt afspillende 9ende sæson af South Park, ville det være ulogisk andet, end at jeg næste morgen vågner med et sæt, idet jeg skubber den ud over sengekanten. For den slags larmer. Meget. Det lyder lidt som et godt gammeldags skraldebang, men der er flere komponenter i braget end som så. Der er lyden af backspace-tasten, der endnu engang flyver ud af tastaturet (og rikochetterer af bogreolen og ud i køkkenet). Der er lyden af uret i mit højre hjørne af skærmen, der ikke vil tolerere en sådan behandling, og stædigt insisterer på at klokken er 00:32, og klokken er formodentligvis 9:06. Der er lyden af mig, der slår en flad hånd imod egen pande, og lover mig selv, at jeg aldrig vil putte med den bærbare igen.