2. okt. 2013

Fra øst

Han suser ind af døren, en krydret vind fra en eksotisk storby, som jeg kun har hørt om. Sommeren, og dens berusede ræs på grønne bølger på heden, følger lige efter, og jeg kan pludselig huske det hele igen. Det hele rammer som en nådig tristhed, for det var sidste gang, den sommer, at jeg følte mig hjemme. Velkommen. Tilpas. Det var vilde dyk i komfortabel stilhed og utilpassede diskussioner af emner, som ingen af os egentlig forstod. Hemmelige kærlighedserklæringer fra udkårne, der aldrig blev til noget, og tøvede i alt for lang tid. Det er meget på én gang, men han bærer det med uvidenhedens lethed, også idet han går igen. Jeg savner ham, og alt det, som han minder mig om.