30. sep. 2009

Skrift-skriften

Efter at have brugt dele af en rødvinsaften på, med en god veninde, at diskutere, hvor godt det her skribleri går, finder jeg mig selv med hovedet begravet i en flyttekasse. Jeg ved lige præcis hvad jeg leder efter. Det drejer sig om en stil fra 3.g, hvorpå der af min lærerinde er skrevet følgende på-et-senere-tidspunkt-forgyldte sætning: "Du er en gudbenådet skribent." Hvad der derefter fulgte af røde streger, formaninger og lignende pernitteri, forsvinder i en ekspanderende sky af himmelblå selvtillid og stjernestøv. Ros fra undervisere, som man holder af og respekterer, overgåes ikke af ret meget.

Hvis jeg nu bare kunne finde stilen, så jeg kunne se, hvad jeg helt præcist gjorde rigtigt. Måske jeg havde fat i et eller andet, dengang. Hm. Benådet med ufejlbarlig hukommelse eller orden i noget som helst, dét er jeg med sikkerhed ikke.

29. sep. 2009

Skiferie-tankerne

Efter at have snakket med lidt for mange mennesker, der afgjort skal på skiferie, er jeg misundelig. Jeg savner skiferie. Den der duft af tørt og varmt træ, der bliver stænket til med små sne-klumper, idet man pakker sig selv ud af de mange lag.  Nabohyttens schæferhvalp, der slet ikke kan komme sig over, hvor fantastisk alt det her hvide stads er, og at man gider at tumle rundt i det med den.

Fart. Blændende fart, der får snefnug til at bide sig ind i huden, tvinger tårerne ud af øjnkrogen og smilet helt op til ørerne.

Stilheden, der omfavner alt, mens familien i kollektiv meditation langrender sig gennem landskabet. Mors chokolade-pauser og tips til at køle kroppen af, når det har været lidt for stejlt i lidt for lang tid.

Dét savner jeg.

28. sep. 2009

Alting har en pris

"Ser du, jeg har lært mange ting af alle disse kokke-bekendtskaber, måske af ét mere end de andre, men hemmeligheden bag en god risotto kan, som forhåbentligvist påvist i aften, muligvis være gemt i konstant, ivrig og dybtfølt omrøring," proklamerer jeg, mens jeg tærsker løs i en gryde risotto. Rasmus griner, og mener uden tvivl, at jeg har fortjent mit øgenavn: Dobby.

Det hele startede, da jeg stod og manglede et sted at sove i hele første måned af første semester. Rasmus er velsignet med et organisatorisk talent, hvorfor han selvfølgelig havde lejlighed, bil og luftmadras parat til studiestart. Prisen jeg betalte for at bo på hans luftmadras i en måned var madlavning, oprydning og rengøring. Rasmus lagde måske bare kun mærke til madlavningshalløjet. Han undrede sig godt nok over, hvor hurtigt alting blev beskidt i ugerne efter at jeg flyttede i egen lejlighed.

27. sep. 2009

Motivation

I starten af dette semester fik jeg den gode idé, at stable alt mit semester-relaterede læsestof på den mørkebrune Ikea-stol, der gør det ud for mit natbord. På den måde havde jeg en meget synlig påmindelse om alt det, som der var at læse, hvorfor jeg da hellere måtte gøre noget ved det.

Problemet er lidt nu, at bunken vokser og vokser, og motivationen lige så stille har forvandlet sig til håbløshed. Ikke helt den tanke, som jeg sigtede efter. Til gengæld svinder det lidt i håbløsheden for hver gang jeg har læst en tekst, og det fungerer afgjort bedre, end at have alting stående på hylderne. Giv mig 48 timer på et døgn, tak. Så kan jeg nå at sove længe, hygge med madlavning, spille guitar, gå til sport... OG få læst en hulens masse.

26. sep. 2009

Æblerov

"Halløøøj æble," smiler jeg, og propper endnu et æble ned i posen. Af ukendte årsager nyder jeg i høj grad, at gå på æblerov i egen have. Jeg har i hemmelighed plukket et æble fra det træ, der står lige ved siden af min exit-lejlighed-rute, hver gang jeg passerede. De er små og lidt syrlige, men de smager af... ja, af alting, der nogensinde har været godt ved et æble. Alt det som et Føtex-æble IKKE er.

Posen er fuld nu, og jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg har været forfærdelig egoistisk. Måske nogle af de andre i opgangen ville have haft nogle. Hm. Nah. Jeg ved, at jeg får dem brugt, og at jeg vil elske det; dét er bedre end potentielt spild. Ud over det sjusker de med opgangs-vask.

25. sep. 2009

Forelæsningsaktivitet.

"Hmf," tænkte jeg, og sukkede lidt for mig selv. Forelæser har lige opfordet samtlige syv fremmødte til at deltage aktivt i forelæsningen. Han kan nemlig ikke lide, at holde monologer, endsige lytte til monologer. Jeg er tilfældigvis glad for monologer. Det forudsætter forberedelse. At man ved, hvad man vil sige, og at man ved hvorfor. Så kan jeg, som en eksemplarisk forelæsnings-gåer, læne mig tilbage, åbne øre, hjerne og evt. øjne. Skrive en note nu og da. Øve mig på at tegne. Række hånden op og kritisere en pointe uden at have forstået konteksten, fordi jeg ikke lyttede efter, hvormed jeg gør mig selv til grin. Bare for at give et eksempel på noget, der meget let kunne ske.

24. sep. 2009

På eventyr: Vinsmagning på Aros

13:48 - Billet ankommer med e-mail. Den glade giver ringer og lytter til mine argumenter om, at jeg bliver en skandale, men er ligeglad. Hvis det virkelig er god vin, hvorfor skulle man så spytte ud, undrer jeg mig.

14:05 - Glad i bad! Nødvendigvis må jeg være ren, pæn og ikke-krøllet til min første vinsmagning nogensinde. Hm. Dum idé at børste tænder igen? Hvad nu hvis jeg ikke får skyllet flouren helt ud, og den ødelægger oplevelsen af de første 25 vine?

14:23 - Omklædning. Godt så. Vinsmagning. Hm. Der må være et eller andet passende i mit Ikea-monster af en kommode. Noget ikke-krøllet. Noget der får mig til at ligne én, der godt kunne finde på at købe en hel masse, men måske ikke nødvendigvis gør det. Jeg kommer for helvede bare for drikke vinen og æde deres snacks.

14:24 - Utroligt så krøllet ting bliver i kommoder. Må anskaffe skab. Og en lejlighed med plads til skab. Vaske tøj når jeg kommer hjem.

14:46 - Børster tænder. For en sikkerheds skyld. Gurgler som aldrig før.

15:14 - Billetudprintning på uni. En skam de ikke har ens navn på en gæsteliste. Jeg ville gerne optræde på en gæsteliste. Vigtige personer står på gæstelister.

15:21 - Afgang på gåben. Har taget det pæne fodtøj på. Mindes at mor instruerede mig i, at jeg ikke burde bruge dem til hverdag, hvorfor i dag lige er blevet en festdag. Mon det var lige præcis dén tanke, hun ønskede at destillere i mig?

15:55 - Ankomst og jeg er ikke fashionably late. Pis. Må gå langsommere for eftertiden. Åhja. Trappe. Fucking gigantiske trappe.


15:58 - Møder Sabina, favorit tjeneren fra Et, på vej op ad trappen. Hun er på vej ned, ivrigt snakkende i hendes telefon. Har foretaget turbo-vinsmagning, viser det sig, færdig på et kvarter. Sabina er afgjort pro.

16:02 - Jakke/trøje placeret i garderobe. Læner mig op af gelænder og forsøger ikke at se alene ud. Der står et mindre selskab til højre for mig, og diskuterer hvor vildt smart det bare ville være, hvis nu deres iPhones bare li'som kunne genkende etiketten, og så kunne man lige give vinen stjerner. De griner som æsler. I kor.

16:05 - Så! Pop siger propperne! Jeg stalker et ældre par, går ud fra at jeg må kunne lure nogle tricks af dem, helst førend jeg klokker i den.

16:08 - Første vin. Pinot noir af en art. En lav, rund og lidt snusket mand med en meget stor og rød næse fortæller vinhusets repræsentant at vinen er forfærdelig. Jeg overvejer at indskyde, at det samme kan siges om hans ansigt. For tidligt at lave ballade, så jeg går hen og renser mit glas.

16:09 - Uh, man skal også spise kiks! Eller... knækbrød? Kiksebrød, smager meget af hvede, lidt af sesam.

16:11 - Anden vin. Hm, besynderligt. Smager meget af hvede og sesam. Usædvanligt for en rødvin. Hvede i en hvidvin, ja, men sesam? Skriver en note i mit program.

16:12 - Jeg er en idiot. Sletter min note.

16:15 - Men hvor gemmer de alle hvidvinene henne? Oh, champagne! Me oui, uhlalala, kom til farmand!

16:45 - Mmm. Champagne. Har bobler, der ligner fiskerogn. Er ikke sikker på, at det er et kompliment. Lige som jeg ikke er sikker på, at det er okay at pimpe den samme champagne i en halv time. Vinhusrepræsentanten skuler.

16:51 - What? Heats? De skifter vinene ud? Ack! Og jeg er ikke engang halvvejs i første heat!

17:01 - Efter en lille spurt smager alle rødvinene af kirsebær. Må helt klart spise mere kiksebrød og måske spytte mere vin ud.

17:07 - Sjasker en vin-udspytnings-tønde til i vin-udspyt. En små-fimset mandsperson griner af mig og præsenterer et mesterskud af en vin-udspytnings-stråle. Ingen pjaskeri her. Nægter at fortælle ham, at vaskevejledningen til hans cardigan dingler ud af hans nakke. Hævnen er sød.

17:09 - Opgiver at spytte ud.

17:12 - Falder i snak med det ældre par, som jeg stalkede. Manden anbefaler en portvin samt en bog om portvin. Tror han er glad for portvin. Må hellere smage den, måske den kan fjerne kirsebør-smagen.

17:14 - Portvin er a-okay! Slik, som man kan drikke. Begynder at forstå, hvad mor mener med at være portvinsdranker, hvis man absolut skulle være dranker.

17:22 - Har proppet mig med kiks, renset glas og gane i en uendelighed. Lægger an til at smage en vin til 3.200,- før moms. Dyreste vin, som jeg nogensinde har smagt! Må være dyr af en årsag.

17:23 - Skuffelse. Smager af kirsebær. Hvor blev champagne-manden af?

17:29 - Fandt et par hvidvinsmænd. Er ved at være små-snaldret. Er det mon okay at drikke af det vand, som man skal rense glas med? Den lave, snuskede og runde mand gør det, er ikke sikker på, at hans opførsel er eksemplarisk.

17:35 - Portvins-mand! Hej! Fortæller ham, at han havde ret, hvorefter han underviser mig i flaske- og fad-portvin. Jeg bliver SÅ klog at høre på til jul, når mor popper en flaske portvin til desserten.

17:49 - Erf. Har smagt 26 vine nu. Ikke sikker på, at jeg har lyst til mere. Og hvad fanden sker der for kirsebær?!

17:51 - Buzzz.

18:01 - Festen slutter, og jeg gør mig umage for at gå i en lige linje mod døren. Stor succes!

18:02 - Forbandede trapper. Selv når man går ned af jer er i en pest! Rend mig, lorte trapper!

20:24 - Endelig hjemme. Tog en smuttur forbi Et for at konferere med Sabina og bestille vin til Brian, smuttur forbi Ferdinand for at sige hej til Anna, smuttur forbi Morten for at sige hej til... Morten. Og nu skal der satme børstes tænder.

Bubble Trouble IV

"Puh," tænker jeg, og læner mig tilbage. Bane 72 er overstået. Det sammen er resten af spillet. Jeg er udmattet.
"Var det også så svært dengang vi var små?" spørger jeg søster, der ikke har noget svar parat. Hun sidder på en pude ved siden af mig og fniser indvendigt over en Arnold Schwarzenegger joke, som hun fyrede af for 17 baner siden. Hun får det her ansigtsudtryk, der ikke ligefrem skjuler, at hun er underholdt af hendes egen komiske formåen. Ganske som da vi var små. Det er det samme ansigtsudtryk hun havde, da hun med stor succes lod mig tage skraldet for et delvist succesfuldt småkage-raid i viktualierummet. Det samme ansigtsudtryk, som når hun med en underspillet elegance driblede forbi både storebror og far på fodboldbanen ude foran huset. En blanding af se-hvor-jeg-kan og en smilende fuck-finger. Djævelsk drillende.
Jeg kan se på hende, at Xboxen er lige pludselig lidt mere interessant, end den var før. Det kan godt ske, at man først har kunnet spille Bubble Bobble på den fra i forrige uge af, men det har været ventetiden værd.
Jeg er enig.

23. sep. 2009

Bubble Trouble III

- Eh.
- Hvad fand'n?
- Hvis man nu...
- Eller, først hopper og så...
- Hm, det her fungerer ikke så godFUCK NU AF DIT LORTE SPØGELSE!

Vi er kommet til bane 72. Har man spillet Bubble Bobble på et eller andet tidspunkt, så kender man til de u-boblelige spøgelser, der kommer efter man har brugt for lang tid på en bane. Ikke alene kan man ikke boble dem, men de har også en kedelig tema-sang. Nå ja, og så slår de én ihjel med sikkerhed. Af en eller anden årsag sidder Søs og jeg ubehjælpeligt fast, og vi har nu haft besøg af, hvad der forekommer at være en kvart legion af spøgelser. Hvor mange det end så helt præcist er.
Vi stormede igennem de første 71 baner i en sand rus; frugter, monstre, power-ups og bogstaver fløj om ørene på os og vores små drage avatarer. Vi begyndte endda at udøve den noble kunst at stjæle attraktive bogstaver og pointgivende mega-mad fra hinanden. Hvilket overskud!

Søs foreslår, at vi starter forfra, og håber på en paraply i bane 71. Jeg nægter at lade et stykke software fra 86 få krammet på mig den måde. Google må vide besked, der må være hjælp at finde. En amerikaner bekender, at han begyndte at græde, mens han forsøgte at gennemføre bane 72. En anden amerikaner mener, at netop den bane er gået i stykker. Imens jeg læser afløses gensynsglæden med titelmelodien af aversion. Dens hån af vores manglende drage-til-bobbel-koordination afbrydes kun af spøgelsernes tema-sang - endnu en påmindelse om vores deficit. Mens jeg nærstuderer en video på YouTube trøstespiser Søs sig igennem den slikpose, som hun havde taget med.

- Vi må vel bare blive ved med at prøve?
- Det kan ikke passe, at vi ikke kan det her nu. Vi rykkede det her spil fra hinanden da vi var små!
- Mhm.
- Hm.
- Hm?
- Der står her, at man skal bruge d-paddet.
- Ahva'?
- Lige præcis. Jeg tror det er den ikke-analoge-styre-ting. Dén her.
- Ah.

22. sep. 2009

Ekskærlighed

Pludseligt falder man over en 'ekskæreste', som man ikke har fortalt nogen om. Kan man overhovedet nå at være kærester, efter blot 22 dage? Jeg er ret sikker på, at det er for kort tid. Men jeg var glad, smilende og begejstret i de dage, der nu engang var. Jeg ville gerne have, at dét her var sådan det var, at være kærester. Guderne ved, at jeg ikke har mange erfaringer på det punkt.

Målet med at flytte tilbage til Århus var, at færdiggøre uddannelsen, få en kæreste og at være glad i processen. Der er tid endnu, det kan stadigvæk nåes. Jeg regner med at blive utålmodig og derfor ulideligt selskab omkring år 2011, hvilket helt sikkert vil hjælpe på alting.

21. sep. 2009

Bubble Trouble II

Min søster og jeg blev meget hurtigt afhængige af bobler. Bobler, spyttet ud i rå mængder, af to små drager, henholdsvis blå og grøn. Der er selvfølgelig tale om Bubble Bobble. Besættelsen med bobler og drager varede ved, selv efter Commadorens alt for sene død. Den dag, hvor jeg købte en Xbox 360, afbrød hun min talestrøm ("tredjegenerationskonsol", "trådløs controller, "mediecenter") med ét spørgsmål og kun ét:
"Kan man spille Bubble Bobble på den?"
En anelse uforstående måbede jeg lidt af min søster, dernæst af maksinen. Nej, det kan man faktisk ikke. På den måde kan jeg godt forstå, at hun ikke fandt maskinen så interessant endda. Hvis den ikke kan levere en hyggestund, sammenlignelig med hvad Commadore 64'eren kunne, hvad er den så værd?

20. sep. 2009

Bubble Trouble I

Hvem der end så har sagt, at det ikke nytter noget at være højlydt irriterende, når man vil have sin vilje, har tydeligvis været enormt dårlig til at plage. Vi tre møgunger havde plaget om forskellige ting på det seneste, og eftersom der ikke var nogle træer, overhovedet, der var vokset ind i nogen eller nogens himmel, så måtte der foretages et valg. Ét eller andet måtte vi få, men kun én ting på listen. Det endte med et meget interessant valg mellem en killing eller en Commadore 64. Gode råd blev dyre. Jeg husker svagt, at vi fik assistance i beslutningstagningsprocessen af far og mor, der opstillede en pro-con-liste. Desværre kan jeg ikke huske hvad det vindende argument var.

En uges tid senere triller far ind i indkørslen med en Commadore 64 i bagagerummet. Dermed var første spadestik taget til det sorte hul, hvori joysticks, effektiv nattesøvn og egentlig studietid ville blive opslugt, blot for at blive til ingenting. Men kun ingenting kan blive til ingenting, ikke sandt?

19. sep. 2009

Mere virus, tak

Lige som jeg selv er ved at blive rask inficeres computeren med en eller anden virus. Og jeg ved helt præcis hvornår det skete. Imens jeg var syg, kedede jeg mig måske en lille smule. Så jeg tænkte noget i retning af "Hey, det der Windows XP, det ser da lidt fesent ud efterhånden. Jeg må hellere style det lidt". Stylingsprocessen involverede at downloade forskellige programmer, der så ville peppe alting lidt mere op. Få det til at ligne alt muligt andet end standard Windows XP, måske.

Pludseligt render jeg ind i et program, der kræver en kode, hvorefter jeg begynder at lede efter en crack til programmet. Én download senere, og min skærm bliver voldtaget af advarsler fra mit anti-virus program. Før nu har jeg ikke turdet logge på noget som helst, hvorfor der ikke var nogen tekst i går. Jeg regner med at indhente alting, så snart jeg er blevet helt og aldeles virus fri på alle mulige måder.

Jeg undrer mig dog over anti-virus programmets brugbarhed. At råbe "Holy macaroni, du er blevet inficeret med virus!" når virusen først har sørget for de første 56 pop-ups, det er måske lidt ubrugeligt.

17. sep. 2009

We CARE!

"Brikjuice!" hoster jeg, umiddelbart før jeg river en enkelt brik løs af pakken, og suger den i mig i ét åndedræt.  Eftersom det tvivlsomt er en god idé, at jeg kommer hjem til familiefødselsdag i denne tilstand, har mor og far sendt mig en CARE package, afleveret af far, der alligevel var i Århus; og den er fyldt med omsorg. Nåhja, mad og den slags er der også.
Forsyningerne var lige så stille ved at være reduceret til en uåbnet pakke sesamfrø, lidt ristede løg og en hel masse the*. Pakkens indhold er et syn, der passer min knurrende mave helt fint. Honning fra en ven af huset, der holder bier. Mors hjemmebagte boller. Øl og vand fra fars kælder. Og knækbrød**! Tro mod den originale pakke er der også lidt sødt, men mors hjemmebagte boller er lidt mere interessante på nuværende tidspunkt.
"Mmm," tænker jeg, idet jeg læner mig tilbage, og bliver lidt træt. Mæt. Senere, læsning. Nu, lur.


* God the, rigtig god the endda, eftersom det var en gave, men alt andet lige ikke så nærrende.
** Jeg elsker knækbrød for reals.

16. sep. 2009

Inspiration?

Det er lidt besværligt at finde en hel masse interessant at skrive om, når man i alt for mange dage har lagt syg, og således ikke har været uden for en dør. Så stor er min lejlighed ikke, at jeg kan finde eventyr eller oplevelser bag den næste skabslåge. Man burde egentlig forsøge at læse en hel masse, nu når man alligevel er i karantæne. Suk.

15. sep. 2009

Gode personer (med pakker) kan også ringe på.

"Hva'..." mæler jeg, idet den unge postbudinde rækker mig underskrifts-pakke-scanner-gameboy-PDA'en. Skrivefeltet er overtegnet med blå ridser. Det kunne godt ligne et slemt tilfælde af manglende indsigt i nymodens teknologi, måske aldersrelateret. Måske en dårlig idé at bruge en kuglepen som stylus.
"Er der mange, der ikke helt forstår det her touch-screen halløj?" spørger jeg, mens jeg forsøger at klemme min (lange) signatur ind på det lille felt.
"Mest ældre," smiler hun, og tager PDA'en fra mig. Jeg har lidt lyst til at spørge, om jeg ikke kan få en ommer, for der var ikke plads til hverken mellemnavn eller de sidste 7 bogstaver af mit efternavn.
"Men, øh, den kan holde til det. Hav en god dag!"
"Hej hej," mumler jeg, mens hun forsvinder ned af trappen. Jeg vender min opmærksomhed mod pakken. Gad vide...

14. sep. 2009

Salighed

"Aaaah," smiler jeg, idet jeg læner mig tilbage og betragter en stadig lys aftenhimmel. Blåt. Så ufatteligt blåt. Uhåndgribeligt. Alting er blåt og vind i håret, når man kan sidde i en cabriolet på vej mod Ebeltoft, sølle 43 sekunder efter hele ideen opstod. Emil leger med bilens kræfter, og smiler selvsikkert, mens han tager skarpe sving uden fare for noget som helst. Jeg jubler og griner af tivoli-fryd. Jeg vil også have en bil og mod, der grunder i erfaring og sikker viden.

Emils kæreste ser Top Model i aften, og det er mere interessant at hive mig væk fra bøgerne og køre til Ebeltoft for at spise pizza, fremfor at spendere aftenen i det selskab; jeg kunne ikke være mere enig.
Udsigt efter udsigt farer forbi os sammen med alt muligt andet, og jeg sidder i den bil, under hvilken resten af verden roterer. For en gangs skyld føler jeg mig lidt speciel, lidt udvalgt, at jeg har fået lov til at være hér, lige nu, i dette selskab. Af alle steder, af alle mulige situationer...

13. sep. 2009

Vintermørke

"Ah," tænker jeg, mens jeg tager de sidste trin op af trappen fra vaskeriet. Mens to veninder rejser, henholdsvis, staterne og Hawaii tyndt, er det blevet tid til mørke i Danmark. Vinden er lidt køligere, og altings grønhed falmer unægteligt og langsommeligt. Lyset fra lamperne nede i gården kæmper lige pludselig med et mørke, som tilsyneladende vinder. Det er ikke længere helt nok med en t-shirt og en sommerjakke, når byen forlades.

Det minder om cykelture fra sportshaller til varm-selv aftensmad. Om hvileløse teenage-vandringer rundt omkring i byen, hvor der ikke var ret meget andet at tage sig til. Stilhed og nærhed, trygge hemmeligheder i skyggerne.
"Hm," konkluderer jeg, mens jeg låser hoveddøren op. Det bliver lidt rart med lidt kulde. Den har det med at føre os sammen i favntag og i stuer. Det kan jeg godt værdsætte.

12. sep. 2009

Hot-snot liste #2

Hot
- At være på kramme-basis med Sabina, tjener extraordinaire på Et.
- Smartphones med flat-rate mobilt bredbånd.
- De der små røde index-post-its, som man kan fylde ens tekstbøger med, hvormed man ser MEGET forberedt ud.

Snot
- At folk ikke tømmer fnugfiltret i tørretumbleren efter brug.
- Girokort fra DR.
- Kun at have små røde index-post-its nok til en kvart tekstbog.

11. sep. 2009

Luftmadras-overvejelserne

Så man får besøg fra Sjælland. Enhver der har set min lejlighed eller min seng ved, at der ikke er meget plads at gøre med. Det bliver et trængt besøg. "Hmm," tænker jeg, idet jeg overvejer, hvordan jeg lettest får styr på overnatningsfacileteterne for min gæst. En luftmadras, én af dem, der puster sig selv op, dét må være sagen. En tur med 8'eren ned til Jysk Sengetøjslager på Silkeborgvej (og en tur tilbage) senere er jeg én enkeltmands-selvoppustende-luftmadras rigere. Var ikke sikker på, at der var plads til en dobbelt, og jeg havde alligevel ikke råd.

Woohoohoo. Luftmadrassen vokser lige så stille på mit gulv. Værelsets størrelser gør det ikke svært at sammenligne luftmadrassen med min 1½ personers futon. Woohoohoo. Det er i øvrigt verdens mest behagelige futon, skulle nogen være i tvivl. Det er sundt at sove på noget hårdt, endvidere. Tror jeg.
Mere woohoohoo. Ludtmadrassen bliver ved med at udvide sig i samtlige dimensioner. Jeg tager mig i at overveje hvorvidt højden af en seng har noget at sige med dens kvalitet og i så tilfælde hvorvidt en luftmadras kan vinde i en sove-dejligt-konkurrence over min... erfarne futon. Wiiihiiiihiiii. Så, all done. Højere! Og næsten lige så bred. What the fuck? Jeg kan huske dengang luftmadrasser ikke var meget bredere end en aflang ballon. der med garanti tabte luften om natten. Hm. Måske jeg skal tilbyde min gæst at sove i min seng? Bare lige, så'n, for at prøve luftmadrassen...

Travlhed

Hov! Der skulle have været et indlæg fra d. 10 hér. Men øh, ja, nu skal i høre noget spændende om supplering på multimedier! Hurra! Sjov!

Okay, okay, så vi har de her to forelæsere til  det her multimedieprogrammeringsfag, der hver især er fornuftige. Hvis man kombinerede dem, så ville man måske få én god forelæser, men jeg er hverken sikker eller i humøret til at eksperimentere. De giver os opgaver til hver fredag, som vi må og skal løse, førend vi kan få lov til at gå til en endelig eksamen. Fair nok. De fortæller bare ikke alt for meget om løsningen af disse opgaver. Hm. Så er det godt, at der er en tekstbog til faget! Hvis den så bare kunne informere os tilpas meget til at kunne løse samtlige opgaver. Men nej. Hmhm. Måske instruktor kan hjælpe os? Lad os spørge. "Hva'? Nej? Det burde stå i jeres tekstbog. Det gør det ikke, siger du? Jamen har de ikke fortalt jer om det her til forelæsningerne? Nej?! Jamen... øjeblik så, jeg skal lige hjælpe herovre." Hvorefter han flygter, og efterlader os, de stakkels studerende, med ikke ret meget andet end frustrationer og manglende nattesøvn. Jeg er ikke udelukkende fan indtil videre, men det er måske nok kun fordi, jeg ikke kan finde ud at programmere/kode. Suk!

9. sep. 2009

Who's there?

Han hed garanteret Jørgen. Han lignede en Jørgen. Idet han svinger hans clip-board frem, skjult bag hans ryg som det var, ser Jørgen en anelse selvtilfreds ud. Hans gammelmands-goatee skjuler ikke et saligt smil. De store røde ikoniske bogstaver på clip-boardet efterlader ingen tvivl. Jeg er blevet licens-mand-fuppet. Af en Jørgen. Og her kommer panikken. Jeg har virkelig ikke lyst til at betale for en service, som jeg ikke bruger, specielt ikke ud af et SU-baseret budget. Kan jeg nå at smække døren i? Hvad nu hvis han sætter hans fod i klemme, og dør-smækket brækker den, og jeg bliver sigtet for (utilsigtet) legemesbeskadigelse af licens-mand i funktion? Kan jeg benægte, at jeg er mig? Tvivlsomt. Interviewet begynder mere pludseligt, end jeg bryder mig om.

- Har du TV?
- Øh, ja, ved du hvad, jeg har sku lige smadret det ned i gulvet i en brandert i lørdags, så lige nu er det mest af alt intallationskunst. Det må være et nej.
Joken er tabt på Jørgen. Clip-boardet er åbenbart mere interessant end de sø-forklaringer, som jeg måtte have. Han fortsætter nidkært ned af listen.
- Har du radio?
- Som i den teknologiske efterfølger til telegrafen? Næh, det har jeg så faktisk ikke, nej.
Endnu mere panik-komik går til spilde. Clip-boardet fortsætter med at være fokus for Jørgens interesse. Er det mon kilden til hans licens-kræfter? Hvad sker der, hvis jeg tager det fra ham?
- Har du en computer?
Eh. Gad vide om han ville tro på én, hvis man sagde nej? Har de adgang til ISP-regnskaber og den slags? Kan de se, at jeg har en 20 gigabit forbindelse?
- Eh, jo, det har jeg da.
- Så skal du betale medielicens!
- Nåh...
Jørgen sætter et kryds på et ark papir på hans clip-board, og ser meget tilfreds ud med alting generelt. DR-koloniseringen af Amager kan fortsætte, takket være Jørgens snedighed. Hvis bare alle licens-mændene var lige så snu som Jørgen.
- Farvel!
- ...
Jørgen vender på en studs, og forsvinder op ad trappeopgangen. Jeg lukker døren, sætter vand over til dagens pasta-ration og lover mig selv at kigge på folk gennem kig-hullet i mindst 15 sekunder fremover. De kommer garanteret igen, nu når jeg ikke betaler mine girokort. Men til den tid er jeg forberedt, kære Jørgen. Bare kom.

8. sep. 2009

OoooooooOOOOOOoooooo

Jeg kan godt lide, at have luret hvordan jeg kan printe til 0,- kr per side, men jeg kan ikke undlade at have lidt ondt i min træ-karma. Må og skal undervisere distribuere læsestof digitalt? Vil døde træers vrede ånder hjemsøge mig før eller siden, fordi jeg printer artikel efter artikel ud i håbet om at få læst dem alle sammen, mens jeg kun kommer halvvejs igennem den første?
Her er så måske sagens kerne. Hvis man nu vidste, at man ville ende med at gøre en forskel på denne her planet (i træernes favør), så kunne man retfærdiggøre det. Men det kan man af gode grunde ikke vide, hvorfor man er ladt tilbage med ambitioner, drømme og gode intentioner. Jeg tvivler bare på, at ambitioner er en valid møntfod for vrede træ-ånder. Det er sku nok nærmere ens sjæl, der skal til. Forbandet!

7. sep. 2009

Festuge Skrifterne #6

"Urk," tænker jeg, idet kokkene fra Mefisto sejler ind i lokalet, og optager to borde bag ved mig. En tjener følger efter dem, med hvad jeg senere hører er en dårlig champagne. Jeg glider lidt ned i stolen, snakker om at være frivillig ved Århus filmfestival med Michael (den mand er frivillig over alt, åbenbart), og håber, at de ikke genkender mig.

For jeg kom til at svine den mad, som de lavede til de frivillige på Mejlen. Ikke sådan som i at jeg svinede den, mens jeg troede, at de ikke lyttede. Næh, det her var lige op i deres fjæs. Jeg tror, at jeg kom til at sige, at det jo ikke var det samme som dét man fik på Mefisto (kompliment), men at det var fint (ikke et kompliment... ved nærmere eftertanke).

Senere samme aften bliver jeg flankeret af to kokke og én ejer af Mefisto. "Urk!" tænker jeg igen, men det ligner ikke, at de genkender mig. Hvilket de heller ikke gør. Indtil Michael, den lille rotte, udbryder, "Hey, det var ham her, der svinede jeres mad!"

Tre par øjne vender sig imod mig, øjnbryn hæves, og jeg skrumper ind til ingenting, idet jeg forsøger at forklare mig selv. Jeg er ikke sikker på, at det gik så satans godt. Med lidt held, så vil tilpas meget af den dårlige champagne udslette ethvert indtryk, som jeg har efterladt mig. Fucking champagne.

6. sep. 2009

In vino veritabel katastrofe.

Man undres når man vågner til et fjernsyn, der er trillet/smidt/lagt om på siden. Fyrfadsstagen, der ligger helt og aldeles fladmast på gulvet, giver et hint om hvad der helt præcist er foregået. Den tomme vinkaraffel på skrivebordet vidner om, at det var dér det hele startede. Jep, afgjort, for resten af aftenen står meget klart. Specielt gåturen hjem fra Europaplads. Fucking Randersvej. Nåh. Trængte alligevel til et nyt fjernsyn.

PS: Det raslede da jeg vendte det om. Tør ikke tænde det af frygt for at det eksploderer og sætter ild til mig.

5. sep. 2009

Festuge Skrifterne #5

Den sidste tjans var at være vagt ved Fremtiden er Jazz arrangementet i Musikhuset. For de uindviede kan jeg afsløre, at det var et 24 timers jazz maraton. Guderne ved, at jeg var uindviet. Min vagt var fra kl 02:00 til 06:00, torsdag morgen, hvilket passede mig fint, natdyr som jeg er. Mit eneste forbehold var, at bare det ikke var fusions jazz, så skulle jeg nok overleve.

Fra kl. 03:00 til 05:00 var der, åbenbart, fusions jazz på programmet. Det positive? Det holdt mig vågen, og jeg var faktisk ikke ved at blive sindssyg i processen, stik imod hvad jeg forventede. Blev holdt ved selskab af to regissører fra konservatoriet, en gut, der var pianist og en tøs, der var... fløjtist? Fløjteur? Hvad fanden? Hun spillede på fløjte, okay.
Sammen fik vi natten til at gå med at betragte de meget specielle typer, der går til jazz maraton, snakke forskellen på konservatoriet og universitetet... og fusions jazz fik vi da også lige vendt. Pigen fandt hendes nyindkøbte tværfløjte frem, og gav sig til at øve fingerbevægelser i henhold til et nodeark. Jeg stod og betragtende hende, tog mig selv i at håbe, at hun ville begynde at spille. Noget drømmende, tak! Så kunne jazzfolket være jazzfolket, og jeg kunne slappe af med noget, som jeg - forhåbentligt - kunne forstå.

4. sep. 2009

Hot-snot liste #1

Hot

  • At skulle til jobsamtale. Hurra!
  • At far kigger forbi kl. tidligt for at ordne min cykel, så jeg er fri for at gå 3 km for at komme til jobsamtale, og dermed nusse min nystrøgne skjorte. Mere hurra!
  • Gorgonzola på knækbrød.

Snot
  • At far banker på døren kl. jeg-er-lige-gået-i-bad, 1½ time før han burde ankomme. Han afbrød totalt meget min hår-vask-procedure, hvorfor jeg møder op hos frisøren med en fuglerede på hovedet.
  • At punktere på vej hjem fra frisøren, så jeg er nødt til at gå 3 km for at komme til jobsamtale. Hvormed min nystrøgne skjorte blev nusset.
  • At løbe tør for gorgonzola.

3. sep. 2009

"Undskyld, vil du venligst gentage de sidste 45 minutter?"

Enhver seriøs studerende kender dette fænomen:

Du sidder til forelæsning. Det er kedeligt, fordi forelæser gennemgår hvad der forekommer som det mest banale og simple af alt, hvad der måtte være banalt og simpelt. Så du tænder din computer. Lytter til lidt flere selvfølgeligheder, mens den starter op. Oh fryd, den er parat til brug! Forelæser droner videre omkring 1+1 og hvordan det er lig med 2. Pff. Det er jo tærte, det er hvad det er. Du logger på nettet, og går tab-amok i Mozilla. Politiken, Facebook, Twitter, Blogspot, imv.au.dk, ted.com med mere. Og webcomcis, jeg har ikke læst webcomics i dag! Hej 54 tabs!

Pludseligt fanger forelæser din opmærksomhed ved at begynde at skrible på tavlen. Du kigger op fra din skærm. Og du måber. Hvor, helt præcist, kom de 250231 siders kode fra?! Hvad er en Mobius moderator, OG ER DET OVERHOVEDET HVAD HAN LIGE SAGDE!?!

Resten af forelæsningen går med at du, stakkels studerende, finder ud af hvor meget koldsved du egentlig kan producere. Du knokler for at finde ud af, hvor du blev koblet af, og hvad fanden du kan gøre, for at blive koblet på igen. Eller du skriver et blog-indlæg om det, og regner med at kunne forstå det ud af de slides, som forelæser (måske) uploader engang i næste uge.

2. sep. 2009

Det er spørgsmålet...

Forældrene har fået svineinfluenza, men er endnu ikke begyndt at sige øf. Venter i spænding på det første grynt.
Planen var, at jeg skulle hjem og fejre fars fødselsdag med hele familien. Problemet er bare, at jeg ikke rigtig har tid til at blive syg, hvilket jeg med en vis sikkerhed vil blive, såfremt jeg tager hjem. Et andet problem er, at det måske ville være hensigtsmæssigt at få den milde udgave, eftersom der spekuleres i en lidt mere... virulent udgave til næste år. Hmm. Syg nu eller syg senere...

1. sep. 2009

Festuge Skrifterne #4

Og så så man Hr. Lange cykle ned af Langelandsgade, stoppe undervejs for at rode med cykelen, der vist er ved at være pensions-moden, så han kan fortsætte længere ned af Langelandsgade. Nede ved Vestrebrotorv går det, galt kæden hopper af, og jeg hopper meget elegant af cykelen og begynder at trække. Efter at have rodet liiidt mere med cykelen. Destinationen er Festugens kontor, hvor is-billetter venter på mig.

På vej op ad Aros bakken, der til stadighed er plaget af vejarbejde, møder jeg op til flere folk. Og de glor. Som i tag-et-billede-moster. Overvejer hvorvidt jeg har mig en helt fantastisk hårdag, eller om jeg måske bare hare en se-godt-ud-generelt-dag. Den sidste type dage er sjældne, men de forekommer. På månen.

Inde på Maries kontor åbenbares jeg for sandheden, idet hun udbryder, at hun ikke kan koncentrere sig om hvad jeg siger, for jeg er sort i hele hovedet, og har den her Hitler ting kørende.

På månen. Som sagt.