29. aug. 2009

Festuge Skrifterne #2

"Grøn? Som i, hvad, økologi? Tuborg? Greenpeace?" undrer jeg mig, idet en ung gut klædt i grønt fra top til tå danser hen til mig og spørger, om jeg har mig en grøn dag. "Eh," svarer jeg, dybsindig som jeg er, hvorefter han spørger, hvad jeg har gjort i dag, for at gøre andre folks dag grønnere. Hans artsfæller, en 20 unge mennesker, har travlt med at danse på stedet, holde grønne paraplyer over fremmedes hoveder, holde askebægre frem på et klædt-i-grønt-klæde-fad. Enkelte render rundt med en grøn billedramme, hvorigennem de tager billeder af fascinerede tilskuere. Dansabelt musik spilles fra en lille vogn, drevet af solceller, får vi at vide. Det lugter lidt af økologi.

"Øh, jeg tror vi gør mere i at gøre folks dag blå her," siger jeg og smiler kækt, idet jeg hiver lidt ud i min ulideligt blå t-shirt og peger. De grønne mennesker danser videre. Men hér er nogle billeder:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar