Har glas, mangler martini... og vodka.

"Hvad fanden?" tænker jeg, mens jeg står med begge hænder i opvaskebaljen. En rytmisk dunken fra et ikke videre defineret sted i opgangen får mine jomfruelige martini-glas til at klirre i skabet lige ud for mit ansigt.
"Er det..." fortsætter jeg. Den dunkelyd. Er det underboen, der spiller Dance Dance Revolution Universe med høretelefoner på igen? Nej, det er FOR rytmisk. Så god er han ikke.
"Ej..." fortsætter jeg, begavet som jeg er.

Sidste gang jeg konfronterede opgangsfæller med deres larmende sexliv var da jeg boede på Skjoldhøj Kollegiet. En lang, højrøstet og for nogle ubehagelig diskussion senere kom vi frem til, at min nabo IKKE var en skøge, og at kondisko larmer, når de bliver smidt i vaskemaskine.

Man kunne jo også bare være glad på deres vegne. To mennesker, der er begejstrede for hinanden (omend larmende i processen) er da en en dejlig ting. Hm. Ja. Om igen er det ikke så festligt at heppe på underboens stairmaster.