Ssh, sagde diskokuglen, og forsøgte at gemme sig bag solen

Det er årets første sommeraften, og jeg har aldrig haft en bedre undskyldning, for at gå mig en tur, end netop bare for at gå en tur, på årets første sommeraften. Har du?

Alting er meget grønt. Ingen kommunalt ansatte i orange kedeldragter har forstået, at græsset rundt omkring lige pludselig skal slåes, så hele verden forekommer lækkert lodden. På en meget fotosyntetisk måde.

Men ture har det med at gå i cirkler, hvorfor jeg med langsomme skridt nærmer mig min lejlighed. På vejen, der fører ned til min vej - eller rettere én af de veje, der fører end til min vej - har G4 Securicor valgt at bygge sig en fæstning. Ikke et vindue, ikke en dør er uden gitter og tydelige alarm-himstregimster. Censorer (der måske også er kameraer, der måske kan se i mørke, der måske kan se infrarødt lys, der måske kan se, om du har været artig i dag) pryder udvendige hjørner og kroge. Alt i alt virker det som en meget bange bygning. En meget bange bygning, der meget hellere ville være et diskotek.

For lysene hopper, lysene danser. Til forskellige rytmer blinker de så hurtigt som de nu kan, hvorfor specielt energisparelampen i cafeteriet føler sig lidt ude af takt. Et eller andet er gået galt, tænker jeg, for bange bygninger og de folk, der ejer bange bygninger, forstår nok ikke helt, at med det lysshow, som kan ses mange bakketoppe væk, så tiltrækker de sig måske opmærksomhed fra de mennesker, som de er bange for. Måske?