Undskyld, hvis jeg nu holder dit ene bryst, så kan jeg bedre komme til III

Så! Det var de sidste knapper. Nu skal hun for helvede bare kunne finde ud af at knappe jakken, tænker jeg, og pointerer:

- Så! Det var de sidste knapper. Så skal du bare knappe jakken, og så er du færdig.
- Ej, hihi, nu er du så godt i gang, kan du ikke gøre det for mig? Jeg aner SLET ikke, hvordan det fungerer, det med de knapper.
Øh, tænker jeg, og overvejer hvordan det kan være nødvendigt at forklare en voksen dame, hvad konceptet 'knapper' egentlig går ud på.
- Altså, det er ret simpelt...
Starter jeg, og fører forsigtigt en hånd op til den øverste knap, og dermed hendes kraveben.
- Den skal bare presses igennem her.
- Tihi.
- Hva'?
- Ikke noget. Det var bare, ja, hihi!
- Og så videre med den næste.
Fortsætter jeg, og knapper den næste knap for hende, forholdsvis tæt på hendes ene bryst. Og her stopper morskaben. Jeg kan umuligt knappe den næste knap, uden at komme til at befamle hende. Jeg kender få kvinder så godt, at det er acceptabelt for mig, at befamle dem, når jeg nødvendigvis må, og Helle er ikke én af disse få kvinder.
- Ih, hvor skønt! Det er lidt svært, når man ikke er vant til det.
Smiler Helle, mens hun trækker lidt på skuldrene, hvilket får hendes bryster til at nikke et 'Ja, det er svært!'.
- Og så fortsætter du bare ned af!
Udbryder jeg, og peger op og ned af Helles overkrop, mens jeg forsøger at ignorere de nikkende bryster.
- Jamen...
Starter Helle, hvorefter jeg udbryder.
- Nåh! Jeg tror Chris kaldte på mig!
Hvorefter jeg skynder mig at forsvinde omkring et hjørne. Chris har måske ikke ytret et ord, men jeg er en god medarbejder, jeg ved nok, hvornår han har brug for hjælp. Og hvornår jeg har brug for hans.