Nogen har stjålet min vasketaske fra vaskekælderen, hvor min vasketaske står, når jeg vasker tøj

Der sidder en filosof på min sengekant. Hun stiller spørgsmål, om jeg så er i gang med at læse, drømme eller elske. Uheldigvis fylder min seng ret meget i min lejlighed, hvorfor jeg aldrig rigtig er fri for hende. Hun smiler altid hemmelighedsfuldt, men når jeg spørger, hvad hun gemmer på, så svarer hun, at det udelukkende er fordi, at hun er uvidenheden selv. Hvem anden kan smile hemmelighedsfuldt, velvidende at hun ikke ved noget som helst, argumenterer hun.

I dag spurgte hun, om det overhovedet var en god idé, at have en hjerne. Jeg selv var jo et fornuftigt eksempel på, at det er svært at få noget konkret ud af den, mente hun. Måske den er mere i vejen, end den er til gavn? Jeg måbede lidt af hende, mens mine hænder blev bløde og rynkede i opvaskevandet. Mens jeg tog den sidste gryde vrissede jeg af hende, at det var et tåbeligt spørgsmål, for nu er den her jo li'som, hjernen, og vi kan ikke gøre så meget ved det.

Vås, grinede hun bag gyldne øjne, og fyldte lejligheden med månelatter.