Jeg ved ikke helt. Måske det var for meget, for længe. Men så render man ind i Sabina med en flaske rom under armen. Langsomt bliver det en fest. Festen bliver til en dans, og dansen gør sig til, driller, frister, lokker, forlanger mere og mere opmærksomhed. Med ét er det slut, og man har lige pludseligt arbejde på favorit restauranten. Det er søndag morgen, og der er overtræk på kontoen. Fuck det. Alting har en pris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar