16. sep. 2010

Efter året

I grunden giver det ikke nogen mening, mener jeg, mens jeg tager en note om årstiden, der kun eksisterer i fremtiden. Men fucking hell. Decideret fuckstockings. Fuck! Jeg vil OGSÅ i praktisk på en ambassade.

Søs skriver jævnligt meget fortællende e-mails hjem fra Berlin, og det er svært ikke at ønske sig derned. Muligheden for udlandet og at være, sådan, professionel agtig du ved. I udlandet! Jeg vil det, og jeg vil det nu.
Lysten fortager sig ikke, da jeg henslængt i vindueskarmen betragter Rasmus, der laver fejrings-pandekager, fortælle om hans fremtidige praktikophold på ambassaden i Hanoi. Effing Hanoi. Jeg ved ikke engang hvor i KinaVietnam det ligger. Nord eller syd? Hvad helvede.

Jeg er måske ikke helt færdigbagt i den akademiske stenovn, til at blive sendt nogle steder. Endnu. Langtidshævning og sådan. Til gengæld har jeg allerede planerne på plads. Mit spansk skal genoplives, jeg skal ud og købe en blazer, jeg skal nyde et efterår, som man godt kan ignorere lidt. I modsætning til det danske.

2 kommentarer:

  1. Vietnam is not in China, just so you know. Its an independent state just south of China, in Northern Vietnam
    Nice blog though, there was a point not too long ago that I was quite longing to get away from my "boring" hometown, that everything would be better and more exciting if I was just away
    Unfortunately your old self catches up with you pretty quickly no matter your physical location, and as Tina Dico says
    "You say you need to travel far away
    To make you think of something else
    Well, I think you’d find out if you dared to stay
    That far away is a place inside yourself"

    SvarSlet
  2. Perfekt!!! Jeg gik netop og tænke på at starte en ambassade, der må du gerne komme i praktik :)

    SvarSlet