25. jul. 2010

D&D for begyndere... og totale tumper

Jeg har aldrig spillet Dungeons & Dragons. Okay, det er løgn. Jeg indrømmer det! Jeg har spillet det to gange i folkeskolen, men jeg fandt aldrig rigtig ud af, hvad det hele gik ud på. Det eneste, jeg egentlig kan huske, er, at jeg var overbevist om, at det var narrøvs-Alex, der stjal den lille tin-figur, som jeg allernådigst havde fået penge til at købe af Mor. Kæmpe spade, ham Alex.
Så går der 18 år, og man ser det her:

http://www.escapistmagazine.com/videos/view/i-hit-it-with-my-axe

Umiddelbart efter et akut behov for at se, hvad der sker i næste afsnit er stilnet, eftersom man har set samtlige, opstår der et nyt mindst lige så presserende must; at spille D&D igen. Det ser jo for helvede sjovt ud.
Men jeg har ingen terninger, regelbøger, pornostjerner eller erfaringer som sådan. Hvis der er nogen, der også godt kunne se det sjove i det, så sig til. Så må vi for helvede kunne lære, hvad det helt præcist går ud på sammen.

2 kommentarer:

  1. I min kamp for at blive verdens sejeste drengemor kunne det da godt være at en D&D-workshop var rimelig oplagt..! I'm on it :)

    SvarSlet
  2. Du VILLE være verdens sejeste drengemor, hvis du spillede D&D :D Cool! Nu skal vi bare have overtalt Jesper. Og måske Hr. Hede? Hvis han kan få lov til at være en... homo... dværg? Et eller andet? Så er han nok frisk.

    SvarSlet