Hagedag

I dag var dagen, hvor jeg gik i Silvan. Senere blev dagen i dag, til dagen, hvor jeg lagde mærke til folks hager. Lad det være sagt med det samme, alle folk har sjove hager. I enkelte tilfælde måtte jeg sætte mig på mine hænder, bide mig i mine kinder og knibe øjnene sammen for at undlade at springe op af min stole, pege på den relevante hage, og derefter grine højlydt. Jeg har givetvis været mere besynderlig at se på, end de hager, som startede hele balladen. Ironi, måske?

Lige meget. Jeg har et manuskript parat til den her ting, som jeg får publiceret, og jeg har hjertet på dette sted, og jeg har de rette hjerter tæt på mig og omkring mig. Jeg skal ikke bede om mere, for jeg har det hele. Velsignet være du, hagedag, for du har gjort mig så glad.