Et roligt sted, hvor der til stadighed ikke findes internet, hvorfor jeg først skriver nu. Det regnede på stranden.

Min storebror har lige fået æren, for at have fremtvunget skærmbilledet fra min fars bærbare på fjernsynet, hvormed fremvisningen af samtlige 743 billeder fra forældrenes Grønlandstur kan begynde. Jeg var så forudseende, at jeg ankom til sommerhuset dagen i forvejen, så jeg har allerede hørt alle historierne og set alle billederne. Jeg gaber lydløst bag en hånd, mens Far begynder på historiefortællingen; læner mig tilbage i sofaen, zoner ud, og begynder at tælle hvor mange gange Mor afbryder ham, for at korrigere ham.

Tjo, tænker jeg i et forsøg på at besvare mit eget spørgsmål. En uskadelig interesse kan man altid fremelske. Måske det handler om indholdet. Entusiasmen, med hvilken historierne og billederne præsenteres. Måske det handler om ikke at sidde i en sofa i et sommerhus ved siden af Mormor, der dufter af Mormor, knirkende køkkenskabe, bløde hudfolder på underarmen - og lidt af kamfer.