Prisværdigt!

Sådan går det, når man holder op med at blogge. Dels får man flere abonnenter (true story), og dels får man ens første blog-pris - mange tak, Trine :) Jeg er umådeligt glad for den, men også umådelig ked af, at jeg først har set den nu. Den bedste måde at modtage den slags opmærksomhed på, er ret sikkert ikke at ignorere den fuldstændigt. Men hey. Sådan er jeg så retarderet.

7 tilfældige nice-to-knows om mig:

1. Min seng skal være hård! Så er det sagt. Ingen seng, men kun et stengulv? Udmærket. Jeg elsker det.
2. Når gutterne er samlede, og der skal fortælles historier, så er min mest mandige historie stadigvæk dengang i  7. klasse, hvor jeg var til halbal i Mønsted og snavede med tre forskellige piger. Noget må gøres.
3. Eller også er det den om, at jeg blev kørt over af en lastbil i militæret. Over tæerne, vel at mærke.
4. Jeg ville ikke have det vilde imod at blive spist af en haj.  Så kan man jo lære at tro, at man er planetens uforstyrrede herskende race.
5. Jeg har læst Virginia Woolf's Mrs. Dalloway 23 gange. Den kan stadigvæk anbefales. Måske man skulle...
6. Arbejder på at bestemme mig for, om det ville være fedest at kunne flyve eller at have gæller. Det ene er mere awesome end det andet!
7. Jeg er afhængig af at overspringshandle, og det gør det ikke meget lettere, at få gjort noget ved.

Hvis jeg havde syv blogger-bekendtskaber, så ville jeg sende den videre i det øjeblikkeligste øjeblik.  Det har jeg jo nu nok også, men jeg skal lige have tænkt mig frem til, hvem der egentlig vil svare, og så rent faktisk skrive de der syv ting om sig selv.