24. aug. 2010

Tre ting...

Åhja, mindes jeg, mens jeg sidder og konstruerer hjemmeside, skriver på et eventyr, spiller guitar, vasker op og laver aftensmad. Jeg har godt nok leveret syv, men syv er ikke helt 10. Tæt på, måske, men ikke tæt nok. Så jeg honorerer afsløring nr. 7, afbryder samtlige ovennævnte aktiviteter (mænd kan sagtens multitaske), og går i gang med at tænke.

8 
Var engang overbevist om at ladyfingers var et sexlegetøj, og ikke (også) en art kiks. Derfor måtte jeg jo fortælle nogle kunder, da de spurgte efter dem i SuperBrugsen på Vesterbro Torv, at den slags førte vi altså ikke her. De kunne jo venligst prøve længere nede af Nørregade.

9
Vandt en skrive-konkurrence i 3. klasse. Siden da er det åbenbart kun gået ned af bakke, for jeg har ikke vundet noget efterfølgende. Ud over en homo-klumme, altså. Nåhja, og dén her, selvfølgelig! Rart at vide, at man ikke er pop.

10
Efter at have hadet mit enorme smil hele vejen igennem folkeskolen og gymnasiet, er jeg lige så stille begyndt at holde af det*. Fornuftig tandkød-til-hvide-tænder-ratio og sådan. Og hvad så, hvis det er gigantisk, tænker jeg. Det er sgu fordi jeg mener det.


*
- Du minder om en eller anden kendt, får du tit det at vide? 
- Øh.
- Jokeren! Det er Jokeren!
- Nu er Jokeren som sådan ikke en kendt person, men en kendt fiktiv karakter. Du mener vel ikke, at jeg ligner Jach Nicholson?
- Nejsgu, men du ligner herremeget Jokeren. Når du smiler, altså.
- ...

3 kommentarer:

  1. Kan simpelthen ikke forstå at du ikke har kunnet lide dit smil. Du har det dejligste gavtyv smil! Og det smitter ^^

    SvarSlet
  2. Er der overhovedet nogen der kan lide deres eget smil?

    SvarSlet
  3. Og CaptCHA'en kunne ikke lide mig (facqu)

    SvarSlet