21. mar. 2010

Hvis de var friske, ville jeg spise deres lår - men nej

'Åh gud', tænker jeg, 'de er alle sammen døde.
- De ser døde ud.
- Nej nej, de er bare i dvale. Li'som bjørne gør det.
Søs kigger på mig en anelse skeptisk. Jeg skruer mit se-mig-jeg-er-overbevisende-smil på. Hun vender blikket tilbage mod havedammen, hvori mindst 40 måske/måske-ikke døde frøer flyder rundt i overfladen. Nogle ligger på bunden, mens andre ikke nøjes med at ligge. Næh, de har i et anfald af grotesk anaerob forrådnelse vendt vrangen ud på sig selv.
- Okay, nogle af dem er måske... er helt sikkert døde.
- Yup!
- Hvad siger du til, at jeg fisker alle dem, der ikke ligger på bunden op?
- Bare jeg slipper for det.
- Deal.
Et kvarter senere har jeg fyldt en spand med slam, to døde guldfisk og et utal af afgjort aflivede frøer. Spanden stinker. Med et fast greb om spanden går jeg i retning mod skraldespanden, som forhåbentligvis snart bliver tømt, mens jeg beder en lille bøn til at de resterende frøer vitterligt bare er i dvale. Jeg er trods alt kun deres feterede halvfætter, og jeg forsøger at passe på mine egne. Som man bør.

2 kommentarer:

  1. Føj en klam opgave. Stærkt gået !!!!!

    SvarSlet
  2. Heh, mange tak, mange tak. Havde nu mest af alt ondt af de kære små. Har brugt en del tid på at propagandere for haletudsernes overlevelse i sin tid. Far var ikke vilde med dem, fordi Mor ikke var vilde med dem.

    SvarSlet