24. mar. 2010

Løb, løb for livet, lille fjernbetjening!

Jeg mener, at jeg har skrevet om det engang, det her med at teknik dør for mig. Var det dengang jeg smadrede min mobiltelefon ned af en trappe? Eller da jeg skilte en controller til min Xbox 360 ad i et forsøg på at ordne den lille mekanik, der sørger for, at det siger 'klik', når man trykker på en knap? Dengang jeg smadrede mit TV ned i gulvet i en giga-brandet? Måske i forbindelse med da jeg vandede min bærbare med danskvand? Hm. Svært at sige.

Under alle omstændigheder er min Xbox død. For anden gang. Første gang var ikke noget problem, for da gjaldt garantien stadigvæk. Anden gang er... lidt mere skuffende. Specielt når man har en uimodståelig lyst og motivation til at spille Civilization IV.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar