Jeg går og indhenter lidt forsømt barndom/ungdom, og øver mig på at spytte. Mor eller Far mente ikke, at det så pænt ud, så det var ikke altid så let, at finde tid og sted til at øve sig i. Men jeg lærte det aldrig rigtig. I midlertid har sygdommen medført hyperaktive spytkirtler, hvorfor jeg nødvendigvis må finde et eller andet at spytte i, på eller ved siden af sådan cirka hvert 27ende sekund. Og det går fremragende.
Så jeg glæder mig til næste vinsmagning, hvor jeg kan få lejlighed til at fremvise mine nyerhvervede spytte-kompetencer. Vil godt lige se dem slå mit Eiffel-trick.
This guy..
7 år siden
Det er ALDRIG for sent at lære :-)
SvarSletGod bedring.
Jeg bliver altså helt bekymret, nu er det efterhånden et par dage siden?
SvarSletJeg håber, at det er fordi du er i party-party-mode med en paraplydrink i hånden i Caribien, og ikke fordi du er alvorligt syg...
Hehe, hej Charlotte. Det er sødt af dig, men jeg er vist ved at være rask igen, langt om længe. Men ja, hvis jeg havde et valg, så stod den også på party-party-mode :) Nu er jeg tilbage, og så skulle der gerne blive skrevet lidt mere regelmæssigt. Skal i hvert fald forsøge!
SvarSletAnnette: Mange tak! Det går væsentligt bedre end sidste gang det gik bedre, men så ikke gjorde det alligevel. Spytproduktionen er dog helt normal nu :0/