Erflglarb, tænker jeg, og roterer en omgang i sofaen. Mor har just slået kløerne i fjernbetjeningen, og dermed brækket halsen på enhver drøm, om at få lov til at se Simpsons. Jeg kan ikke se TV i min egen lejlighed, og jeg elsker det lidt. Ikke destro mindre er det en salig nydelse, at få lov til at se TV, når man så endelig kan komme til det. Men nu står den på hvad Far kalder 'fliksflakserier'. For Mor kan godt lide at se X Faktor. Hun kan bare ikke lide at indrømme det. Det er jo et forfærdeligt program, skulle man være i tvivl. Så Mor zapper mere eller mindre tilfældigt rundt, stopper nu og da op på DR1, bare lige i lang tid nok til at suge informationer til sig, og så fortsætter hun ellers kanalrundfarten indtil vi lander på DR1 igen. DR2, Top Gear, The Simpsons, alle godterne får cirka 7 sekunder til at gøre sig interessante i, og så er hun væk igen. De er pukkelryggede underholdnings-amfibier, der slet ikke kan måle sig med X Faktor, den lidt besynderlige men meget farvestrålende syngende papegøje.
Jeg er egentlig lidt ligeglad. Jeg har fået is. Men på et tidspunkt bliver det for meget for Far, der går ind på kontoret for at organisere frimærker ind i hans nye frimærke-skab. Hm. Det er den slags, der skal til, tænker jeg, førend man kan overleve i et ægteskab. Dyr på TV og tilstødende lokaler.
This guy..
7 år siden
Din far lyder som en umanerligt tålmodig mand, og du slægter ham vist på, hva'..... :-)
SvarSletSom sagt, jeg havde fået is! Jeg har lidt svært ved at hidse mig op over noget som helst umiddelbart efter jeg har proppet mig med is. Jeg bliver så tilfreds med alting af det :)
SvarSlet