Jokerface

Min far er lidt en joker. Altså, sådan ifølge religionsfaglig terminologi. Så snart han er involveret i en eller anden sag, så går det først helt galt. Han bliver skældt ud, drillet, faktisk mobbet. Dernæst gør han et eller andet, og lige pludselig er alting egentlig bedre, end det var før alting gik helt galt. Ingen ved hvordan eller hvorfor, mindst af alt min far.

Hans seneste projekt i min lejlighed var, at fikse mit gardin i mit soveværelse. Spørger man mig, så var der ingenting i vejen med mit gardin. Javist, det hang på en lidt underlig måde. Måske lidt skævt, men aldrig konsekvent skævt. Det var et lille eventyr udi skæve gardiner, hver gang man trak i dets snore.

For øjeblikket er jeg halvvejs i hele joker-processen. Gardinet hænger mere skævt end nogensinde, men det kan i det mindste trækkes for. Spørgsmålet er, hvor lang tid der går, førend familiens favorit joker kigger forbi, og retter op på det hele. Indtil da vil jeg bestræbe mig på at være overskuds-person, og ikke klandre ham for det. For joker mener altid alting godt. Og han er jo den eneste joker vi har.