3. nov. 2009

Once more with feeling!

Sidst jeg var ude at løbe, så var alting egentlig okay. Altså, ja, ud over den lille episode med den forskræmte knægt. Mens han måske var ved at dø, så var jeg ikke. Ingen smerter, ingen tæer, der brokkede sig. Intet sidestik. Easy!

Smerterne kom først dagen efter i form af meget ømme muskler. Sådan i det generelle område, der er min krop. Der gik par dage med at vralte rundt og være pylret, og så var det dét. Så jeg måtte da hellere tage en tur til. Denne gang med fantastisk sidestik, asmatisk vejrtrækning og spektakulær opkast fornemmelse, der heldigvis ikke udviklede sig til andet end en fornemmelse.

Men det var en dejlig aften. Mild og lidt diset. Det afgrundsdybe mørke trak enhver lyd til sig, og gjorde alting meget stille. Øde villaveje, fyldt med efterladenskaber fra travle hverdage. Trailere med have-affald, glemt legetøj i indkørslen, en cykel med avisbudtasker på siden. Og så mig, der listeløber igennem det hele i et forsøg på ikke at genere nogen. Jeg er for helvede bare en turist.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som naar jeg forsoger at lobe: Den forste tur er falsk reklame! Falsk!!

    SvarSlet
  2. Hørt! Hvis der er noget, der er værre end reklamer, så er det den falske slags. Grr.

    Det være sagt, så har jeg store planer, for at gøre det igen inden alt for lang tid. "Værsågod, hr., en portion selvmords-inducerende lidelse med et ekstra drys krops-had. Bon appetit!"

    SvarSlet