27. sep. 2009

Motivation

I starten af dette semester fik jeg den gode idé, at stable alt mit semester-relaterede læsestof på den mørkebrune Ikea-stol, der gør det ud for mit natbord. På den måde havde jeg en meget synlig påmindelse om alt det, som der var at læse, hvorfor jeg da hellere måtte gøre noget ved det.

Problemet er lidt nu, at bunken vokser og vokser, og motivationen lige så stille har forvandlet sig til håbløshed. Ikke helt den tanke, som jeg sigtede efter. Til gengæld svinder det lidt i håbløsheden for hver gang jeg har læst en tekst, og det fungerer afgjort bedre, end at have alting stående på hylderne. Giv mig 48 timer på et døgn, tak. Så kan jeg nå at sove længe, hygge med madlavning, spille guitar, gå til sport... OG få læst en hulens masse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar