26. okt. 2009

Den perfekte underviser

Som det er nu har jeg praktisk talt haft efterårsferie i to uger. Bevares, har afleveret en eksamensopgave i forrige uge, været til en forelæsning eller to, men det er også det. I fredags skulle vi have haft en art hold-undervisning, men underviser havde åbenbart glemt alt om os. Først i fredags smækker han en besked op på den nyligt oprettede kursus-side, hvor der står, at han ærligt talt ikke anede, at han skulle undervise os.

Jeg synes, at det lyder lidt lovende. Få individer, der kun kender mig gennem universitetet, vil påstå, at jeg er et meget organiseret menneske. Flere individer, som kender mig privat, vil påstå, at jeg kan være ganske organiseret. Min familie vil benægte samtlige udsagn, og beskrive, meget malende i øvrigt, hvordan jeg nærmest er kaosteoretiker, i teori og praksis.

Det være sagt, så glæder jeg mig lidt til at blive undervist af en person, der måske er mere distræt/glemsom/uorganiseret/kaotisk, end jeg er.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar