"Katastrofe!"

Ville min bankrådgiver udbryde, hvis hun vidste, hvad hun lige havde sat i værk. Hun ville hive totter af hendes hår ud, fråde om munden i blindt raseri, sprælle krampeagtigt på gulvet, ude af stand til at forstå hvorfor. Hvorfor lige hende? Hvorfor!? Hun ville ofre blod til de ni helveder, at de måtte råde bod. Forbande de syv himle, at de lod denne dag oprinde. Og det ville ikke nytte noget som helst.

Som nogen vil vide, så har jeg levet uden DanKort i en måneds tid. Det hele startede, da jeg satte mig for at skifte bank - uden at overveje at lade banken ordne alt det praktiske for mig. Hvor svært kan det være, tænkte jeg.

I dag skete det så. Visa kortet, der allerede har stået for

- musik shopping-spree på iTunes
- pre-order på diverse Xbox360 spil
- plyndring af Amazon.co.uk's lager (de havde meget på lager, i øvrigt, rigtig meget)
- julegave-indkøb, som jeg af gode grunde ikke kan gå i detaljer med

ankom.

Kære lille plastik kort med chip og magnetstribe. Jeg har savnet dig.