29. okt. 2009

Manden Emma

- Hullo? Jeg kommer angående...
- Ja, hej! Skønt at du kunne komme! Alle sammen, se her, det er vores nye biografvært!
De tre personer, to kvinder og én fyr, der alle indtil da var stærkt optaget af at rode rundt på deres Macs kigger op, giver mig elevatorblikket, smiler, rejser sig op og giver mig hånden.

- Hej, jeg hedder Karin, jeg er chefen for det hele.
- Goddag Karin.
- Jeg hedder Stine, jeg er event-koordinatoren.
- Hej Stine.
- Hej. Jeg hedder Emma, jeg er grafiker.
Emma? Sagde han lige Emma? Man kan skuda ikke hedde Emma og så være en fyr. Hvad fanden. Jeg må have hørt forkert. Ejnar, måske? Eller Emil? Hvad nu hvis han rent faktisk sagde 'Emma', fordi han kommer fra Island/Finland, hvor Emma så bare er en forkortelse for Emmíryjkiakaná. Godt ske han egentlig forsøger at gøre os en tjeneste, ved at forkorte det, men det er en lidt forvirrende tjeneste. Hm. Han får et halløj.
- ... Halløj.

- Se, du skal lige læse den her funktions-beskrivelse. Jeg finder nogle film til dig imens, så kan du forberede dig.
- Ah, okay. Hvor kan jeg sidde?

2 minutter senere sidder jeg i et mødelokale med en 15 siders beskrivelse af min funktion som biograf-vært foran mig. Århus Filmfestival har åbenbart haft nogle meget uheldige biograf-værter før i tiden, siden alting er penslet ud på den måde. Hm. Ah well, CV-pleje er CV-pleje.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar