Skrift-skriften v. 2.0

"Forbandet LORT!" tænker jeg meget højt for mig selv. Jeg har langt om længe fundet den famøse stil; og jeg er forarget. I bunden af en små-fugtig papkasse, der siden 2003 har stået på mine forældres loft, fandt jeg den. I en folde-mappe, fyldt med andre gymnasie-stile, der alle havde store ambitioner om at blive mugne, lå den og var elendig. For den var og er elendig.

Det kan godt ske, at den var god taget niveauet i betragtning - men gudebenådet? Nok. Næppe. Benådet med en 2.g'ers (2.g, ikke 3.g som formodet) påståelighed og manglende respekt for retstavning, dét er den til gengæld. Nå ja, manglende respekt for noget som helst, åbenbart. Lige pludselig er jeg 17 år igen. Måske 18. Og jeg er en møgunge. Pis!

Jeg pakker kassen sammen, taper den godt og grundigt til, og bærer den op på loftet igen. "Den står på edderkoppespind og skammekrog til dig, mister" pludrer jeg til mig selv, og beslutter mig for med stor ydmyghed og respekt, at lænse blåbærbusken for blåbær. Dét har tiden lært mig. Ydmyghed. Respekt. Ja.