16. okt. 2009

Løbetur-retur

"Hvad fanden har jeg gang i?" undrer jeg mig, mens jeg binder mine snørrebånd. Jeg kunne godt tænke mig, at være irriterende overskudsperson lidt oftere end jeg egentlig er, det er sandt nok. Men at tage ud at løbe kl. 22:53 om aftenen, er det ikke lidt... Lidt for meget?
"Vås," sludrer jeg videre med mig selv. Nu er jeg hoppet i to lag tøj, tyndt, let og lydløst, nu kan jeg lige så godt gøre noget ved det. Jeg skal ud og løbe, skal jeg. For great sexyness purposes!

Uden at have bestemt mig for en rute på forhånd vælger jeg at dreje, idet jeg får lyst til det. Venstre, højre, venstre, ligeud, ligeud, ligeud, venstre, venstre, højre, venstre, ligeud, venstre, højre, venstre, ligeud, venstre. Cirka. Og cirka halvvejs vader der en person ud i mørket 15 meter foran mig. Han ser mig ikke først, men pludseligt hører han mig, bliver åbenbart vildt forskrækket, og sætter i et spæn ned af gaden, ud på vejen.
Dette er, tænker jeg, måske den oplagte mulighed for at spæne efter ham, råbe "AHULLAHULLABULLA!" med bulder-stemmen, og så ellers vifte ekstraordinært meget med armene. Mens jeg kæmper med at trække vejret og fnise på samme tid, forsvinder mandspersonen rundt om et hjørne. Det må blive ved tanken. Jeg løber hjem, spytter løbe-savl til højre og venstre i badet, går i seng og føler mig mere irriterende overskudsagtig, end jeg har gjort i lang tid.

1 kommentar: