Der må være noget i vandet

- God morgen, Chef.
- Heeeeeeeeej Laaaaaaaaaaaaaaange! Dulydersomomduerdødennær?
- Hvaaa'?
- Harduwhiskey?
- Undskyld, jeg kan ikke rigtig høre, hvad du siger.
- DRIK NOGET WHISKEY!

Chef ringede i går mens jeg lå og sov, og jeg opdagede det alt for sent. Nu er det morgen, og jeg har overtalt mig selv til at ringe og høre, om det omhandlede noget vigtigt. Som f.eks. hvornår jeg har planer om at blive rask og komme på arbejde igen. I dag har Chef sig så en energisk morgen, kan jeg høre. Problemet er at Chef er hyper i forvejen, så når han

a) drikker kaffe
b) spiser sukker
c) har travlt
d) er begejstret
e) er ulykkelig

nærmer han sig momentært lysets hastighed. Både i tanke, tale og handling. Chef er nogle gange svær at forstå. Om igen er det svært at forstå at noget væsen kan være så begejstret, så fokuseret og så hurtig uden på noget tidspunkt at bryde spontant i brand. Du ved, lige som det der South Park afsnit, hvor Kenny dør, fordi han har fået en kæreste, hvorfor han forsøger ikke at lukke en eneste prut ud, hvilket resulterer i, at han spontant bryder i brand og reduceres til en bunke aske i løbet af et splitsekund?

- Arbejdelørdag, kun TO selskaber oooog detblivertotalthygge!
- Øh, jo, tror jeg godt jeg kan. Burde være rask.
- Whiskey sagde jeg! Whiskey!
- Jamen jeg har kun lidt slave vodka, tror jeg.
- Driiiiiiik deeeeeeet!
- Okay, Chef, vi ses på fredag.
- God bedring!