20. jan. 2010

I modsætning til i dag

I morgen bliver en helt anderledes dag. Korkpropper skal flyve fra morgenstunden, for en ven bliver formodentlig færdig som arkitekt. Jeg skal stå tidligt op, så jeg kan møde op i tide. Så jeg kan blive middagsberuset, gå hjem og sove en lang eftermiddagslur og efterfølgende være aftenfrisk. Normalt ville jeg spille lidt natguitar i den forbindelse, men i går skar jeg en god luns af min pegefinger på venstre hånd. Det var ikke helt med vilje, men det er resultatet af overdreven brug af strygestål. Dét og så lidt for stor entusiasme og ivrighed omkring finsnitningen af skalotteløg. Under alle omstændigheder gør det en anelse avs at bruge enden af min pegefinger, og lige præcis enden af pegefingeren anvendes ret ofte, når man spiller guitar. Og skriver på den bærbare. Nuvel. I det mindste bløder jeg ikke ud over det hele længere.

2 kommentarer:

  1. Ej, du skal da ikke gå og skære dele af dine fingre :-( Hvor meget var det?

    SvarSlet
  2. Bare, sådan, du ved, en smule af spidsen. Ikke noget, der ikke gror ud igen på et tidspunkt, tror jeg. Hvis de næste par uger blive lige så begivenhedsløse som de foregående, så skal jeg nok komme til at skrive om det her på bloggen :p

    SvarSlet