Peptalk

Jeg sidder og skriver på min mini-fabel. Er kommet så langt som til at have et mini-plot for de første halvanden sider. Fabelagtigt. Telefonen ringer.

- Hullo?
- Heeej, det er Søs!
- Hej Søs!
- Er du nede i byen?
- Næh, jeg er hjemme. Stadigvæk lidt elendig.
- Aw, det er jeg også.
- Men hvad så? Skulle du have hjælp til noget?
- Jaaa men nu skal du høre.

Søster kaster sig ud i den korte fortælling om et udsalgskøb med 40 % besparelse. En jakke, helt præcist. Den viste sig at være lidt i stykker, hvorefter det blev sendt til reperation. To dage senere kommer det tilbage fra reperationen, mens varen i mellemtiden er sat yderligere 10% ned. Søster vil gerne returnere jakken og købe den igen (og dermed spare 500,-), hvilket måske ikke er helt ubesværligt at gøre. Så Søs ringer for at få en peptalk.

- Ej, men det er jo noget fis. Du opdagede fejlen på dag ét! Hvis du ikke havde fået fejlen udbedret, så havde du slet ikke købt den jakke, jo. Bare bliv lidt sur på dem, hvis de ikke vil give dig pengene tilbage!
- I know, men jeg ved bare ikke, jeg er lidt syg, er ikke rigtig sikker på, at jeg kan mande mig op til det.
- Selvfølgelig kan du det! Bare start med at snak dem igennem forløbet, start med at du købte jakken i tirsdags og opdagede fejlen samme dag og så videre. Hvis de ikke vil spille bold, SÅ skal du blive sur.
- Det er rigtigt.
- Gu' er det rigtigt! Du kan godt! Wooh!
- Wooh!
- Hehe!

7 minutter senere ringer Søs, meget tilfreds med at have fået pengene tilbage. Hvilket er en start. De ville ikke lade hende købe jakken igen, hvilket lyder lidt fjollet i mine ører. Så jeg må hoppe i bad, barbere mig, tage anstændigt tøj på og så fræse ned og lade som om, at jeg absolut ingenting har at gøre med den lettere besværlige pige, der ville have den selvsamme jakke, men så alligevel ikke ville have den. Godt vi er tvillinger. Vi ligner nemlig ikke hinanden.