Tid til pausefisk

Man tror det er løgn, men jo, jeg forsikrer dig, den er god nok: i dag fik jeg en noget nær uimodståelig lyst til at gå til eksamen.
Jeg lader den lige stå lidt. I mellemtiden kan du beundre pausefiskene:

Sådan. Det må være rigeligt.

Jeg tror, at lysten udsprang af, at jeg egentlig ikke fandt dagens arbejde særlig spændende. Intet ved det hele forekom vigtigt. Det var jo bare endnu en dag. Udsigten til at blive konfronteret med endnu flere dage af denne slags var ikke overraskende voldsomt motiverende. De der eksaminer, som jeg egentlig har gået og været lidt ligeglad med, var måske ikke helt uvigtige, også selvom selve faget er det.

Det er år siden at jeg stod af ræset med at blive hurtig færdig, så man kunne bruge resten af ens dage på... tja. Mening og ekstentionel relevans udi et personligt lyst- og ambitionsunivers har taget overhånd. Selvom det er født af at stå meget tidligt op og udføre hårdt fysisk arbejde, så er det lidt rart at føle sig motiveret igen. Motiveret til at blive til noget andet. Motiveret til at høste ECTS point, motiveret til at færdiggøre og afslutte. Forandring fryder.