- Spis en halv pakke Bastogne før du smutter ud af døren. Drik evt. et glas kakaomælk ved siden af. Lavt blodsukker er din største og første modstander i kampen om at modstå de mange tilbud på uden tvivl dejlige varer, som du måske egentlig godt kan leve uden.
- Gør dine indkøb mellem 15:30 og 16:45. Det er myldertid, og der er mange mennesker, og det er træls, og du vil egentlig allerhelst bare væk. Hvorfor også hente ungerne fra institutionen FØR man går ud og handler? Så hellere lade dem være ene barn tilbage, så de kan have kvalitetstid med den vagthavende pædagog.
- Husk at, nej, stik imod hvad du måtte tro om din fryser, så indeholder den ikke er sort hul, og der er derfor ikke lige akkurat plads til 12 poser frosne kartoffelprodukter/bær/grøntsager.
- Eftersom det er myldertid er der også kø. Køer er det naturlige habitat for impulskøbet! Sørg derfor for at finde en kø i nærheden af tekstil-afdelingen. Sjældent har man impuls-købt et stræklagen. Undgå for alt i verden chokolade- og slik-køerne. Ud over at byde på chokolade og slik, hvilket du alligevel ikke har lyst til fordi du har maven fyldt af kvalme, grundet bastogne-kakaomælk kombinationen, så er der også hysteriske møgunger. Hysteriske møgunger, der hellere vil kaste sig ned på gulvet og græde, skide og pisse snot, end at undvære en pose Smarties.
- Bed om bonnen, når du har betalt. Kig på bonnen, mens du går hjem. Undre dig over hvor meget man kan betale for så lidt, og ræsonner dig frem til, at du måske skulle prøve at gå i Kiwi næste gang.
This guy..
8 år siden
"-Gør dine indkøb mellem 15:30 og 16:45. Der er myldertid, og der er mange mennesker, og det er træls, og du vil egentlig allerhelst bare væk."
SvarSletJa, men man kan gå glip af tilbud på den ting man kom efter (meget vigtigt når man er flad som en fregne :S )
Også fregner kan være charmerende :) Men ja. Jeg vil jo så nok gå i Føtex mellem kl 11:00 og 13:00, hvis de har et eller andet godt på tilbud. Kræver selvfølgelig at man har fri til det. Ahja, at være studerende.
SvarSlet